“Quiet quitting er det tavse selvforsvar mod et arbejdsliv ude af balance.”
Sådan skriver Christian Ørsted, der er ledelsesrådgiver og forfatter, i et indlæg i Berlingske. Og det rammer spot on på svaret om, hvad quiet quitting er.
Måske når du lige at undre dig over, hvorfor et PR- og kommunikationsbureau taler ind i quiet quitting, men det gør vi, fordi én af vores kerneydelser er at hjælpe virksomheder og organisationer med employer branding. Og man kan næsten ikke sige quiet quitting uden at sige employer branding.
Inden jeg dykker lidt dybere ned i sammenhængen, vil jeg først lige udpensle, hvad quiet quitting er, og hvordan det helt lavpraktisk foregår.
Hvad er quiet quitting?
Quiet quitting er et somewhat nyt begreb i arbejdskulturen, som i den simpleste forstand handler om at sige op uden rent faktisk at aflevere en opsigelse til arbejdsgiver. Hvordan gør man så det, spørger du måske? Det gør man ved at yde lige akkurat det, man skal, for at undgå at blive fyret. Man udfører lige præcis det, man er ansat til – og ikke en my mere.
Hvorfor quiet quitting?
Der kan være flere grunde til, at dine medarbejdere og kolleger stille og roligt stiger op uden at sige op.
På platforme som Instagram og TikTok er det nøgleord i beskrivelsen af quiet quitting, at man er over-worked og under-valued. Altså, at man som medarbejder yder 110%, påtager sig opgaver og ansvar, der rækker længere end det kontraktmæssigt aftalte, tjekker mails udenfor arbejdstid, er tilgængelig i det hele taget udenfor arbejdstid og samlet set bidrager mere til virksomheden, end man anerkendes og belønnes for. Og det resulterer i udbrændthed, overanstrengthed, negativt påvirket mental sundhed, dalende engagement og utilfredshed, som munder ud i, ja, quiet quitting.
Hvor kommer quiet quitting fra?
De seneste år har arbejdsmarkedet været præget af en konkurrencekultur, hvor man som arbejdstager har gjort mere end det forventelige og meget mere end “bare” at udføre opgaverne, der fremgår af jobbeskrivelsen i jagten på forfremmelser, lønforhøjelser, flottere titler, og meget andet.
Men der er ved at ske et paradigmeskifte.
Det er formentligt corona-pandemien, hvor grænsen mellem arbejde og hjem er blevet mere udvisket, i samspil med en generation (Gen Z), der er markant mere bevidste om psykisk og mental sundhed, grænsesætning og arbejdsmiljø og -kultur, som har resulteret i trendens popularitet.
Hvordan undgår man quiet quitting?
Som arbejdstager kan det være noget af en befrielse, og for arbejdsgivere kan det være lidt af en forbandelse.
Den verdensomspændende reaktion på quiet quitting-trenden bør for enhver arbejdsgiver være tilskyndelse til refleksion. Er der en naturlig balance mellem arbejde og privatliv på arbejdspladsen? Har du lavet en trivselsundersøgelse for nyligt? Er det på tide, at det er er noget andet en fri frugt og fredagsøl, der skal være “personalegoder”?
Quiet quitting kontra employer branding?
Nu kommer vi så til sagens kerne: Hvad quiet quitting har med employer branding at gøre.
Jo, som vi tidligere har skrevet i blogindlægget om employer branding, er der to grundsten: nuværende medarbejdere og potentielle medarbejdere.
Hvor mange fejlagtigt indsætter alle ressourcer og fokuserer udelukkende på strategier, der skal tiltrække nye medarbejdere, bliver de nuværende medarbejdere forbigået i farten. Og det er en rigtig skidt idé at glemme dem. For ikke alene er de ambassadører for virksomheden, det er også dem, der tager uanede mængder kompetencer, viden og erfaring med sig, der er lukrativt for virksomheden, når de ikke bare quiet quitter, men endeligt siger op, fordi der ikke er balance mellem privat- og arbejdsliv, eller de løber for hurtigt uden at blive kompenseret for det.
Så gør dig selv, din virksomhed og dine medarbejdere en tjeneste: Undgå quiet quitting.
