Medarbejderportrætter

Vis dine medarbejdere som de eksperter, de er

Mennesker køber ikke produkter eller ydelser fra virksomheder. Mennesker køber fra mennesker. Derfor er det vigtigt, at jeres visuelle identitet ikke er afgrænset til jeres produkter. Det er lige så vigtigt, at billederne af nøglepersoner – som ledere og specialister – også fremstår med troværdighed og professionalitet. Og husk, at billeder af medarbejdere ikke kun bruges på jeres website. I får også brug for portrætfotos på de sociale medier, hvis de skal holde oplæg på en konference eller på anden måde skal præsentere sig selv eksternt.

Er LinkedIn en del af jeres marketingstrategi? Så er det værd at overveje, hvilket signal det sender, hvis jeres ressourcer kun prioriteres på at promovere virksomheden. Jeres virksomheds troværdighed rækker længere end kun virksomhedsprofilen – jeres medarbejdere er repræsentanter. Derfor er det lige så vigtigt, at potentielle kunder får et positivt førstehåndsindtryk af dine medarbejdere. Det sørger professionelle medarbejderportrætter for.

Sælger I jeres kompetencer?

Når jeres portrætfotos udstråler samme professionalisme som jeres virksomhedsbranding, giver det en signalværdi om, at I gør jer umage hele vejen rundt – og at medarbejderes udtryk er en prioriteret del af jeres brand.

Især virksomheder, der sælger ydelser, som kræver særlig viden og kompetencer, kan risikere at miste potentielle kunder, når medarbejderne ikke fremstår kompetente på deres portrætfotos. Om vi vil det eller ej, er førstehåndsindtrykket altafgørende – og førstehåndsindtrykket afgøres blandt andet af portrætfotos og personalebilleder. Derfor er professionelle fotos et vigtigt element i branding af både virksomhed og medarbejdere.

Når medarbejderne præsenteres professionelt på tværs af jeres kanaler,  giver det et godt indtryk og løfter bundlinjen.