Hvad er employer branding?

Hvad er employer branding?

“Hvorfor skal jeg vælge jer fremfor konkurrenten?”

Sådan spørger potentielle ansøgere sig selv, og hvis ikke I kan svaret, så kan jobansøgeren heller ikke. Og så bliver jobansøgningen sendt til konkurrenten. Employer branding er nøgleordet for både nutidens og fremtidens arbejdsmarked, for kampen om kandidaterne er hård i en arbejdsstyrke, der historisk er mindre end nogensinde før.

Hvad er employer branding? 

Grundlæggende er der to grundsten i begrebet employer branding, eller “arbejdsgiverbranding” om man vil. 

Potentielle medarbejdere og nuværende medarbejdere. 

I første omgang er det indsatsen for at tiltrække den helt rigtige arbejdskraft i potentielle medarbejdere, og sideløbende er det indsatsen for fastholdelse af de nuværende medarbejdere i virksomhedens arbejdsstyrke.

69%

af jobsøgende vil ikke søge job hos virksomheder, der har et dårligt ry. (Kilde: Glassdoor.com)

Del employer branding i to

Selvom det er nemt at skille potentielle medarbejdere og nuværende ad i to forskellige søjler, så er det faktisk uhyre vigtigt at indtænke dem i en synergi. For der findes ikke bedre virksomhedsambassadører end dem, der allerede arbejder i virksomheden. 

Selvom vi lever i en digital tidsalder, så er det stadigvæk tillid til personer, der vinder over tillid til slogans og virksomheder. Derfor er det enormt vigtigt, at man som virksomhed sørger for, at ens medarbejdere fortæller den samme historie om virksomheden, som employer branding-strategien gør. 

Den selektive jobsøger

Et paradigmeskifte har været længe undervejs og er i fuld blus på det danske arbejdsmarked – ja faktisk i hele verden. Det betyder, at nutidens – og især fremtidens – jobansøgere er langt mere bevidste om arbejdslivets mange faktorer, der ligger udover løn, frugtordning og fredagsbar.

Matchet mellem brandværdier og personlige værdier er mere afgørende end nogensinde før, og det stiller krav til virksomheder. Elementer som for eksempel bæredygtighed, meningsfuldhed, udviklingspotentiale, CSR, diversitet og work-life-balance er overvejelser, jobsøgere gør sig – så det bør virksomheder også.

Og her er det naturligvis vigtigt at understrege, at det ikke bare må være en del af employer branding-strategien som flydende floskler. Det skal være en reel del af virksomhedens virke, kultur, værdier og arbejdsmiljø.

Hvad får man ud af employer branding?

Uanset om man vil det eller ej, så har en virksomhed helt per automatik et employer brand. Men det er langt mere fordelagtigt at arbejde aktivt og strategisk med det som en del af virksomhedens samlede markedsføringsindsats på tværs af platforme og kanaler. En veludført employer branding-strategi giver nemlig stor værdi – både for virksomheden, medarbejderne og jobsøgere. 

Det får du ud af en god employer branding-strategi:

✅ Flere kvalificerede ansøgere

✅ Færre omkostningstunge fejlrekrutteringer

✅ Reduceret time-to-hire og cost-per-hire

✅ Forøget tilfredshed og engagement blandt medarbejdere

✅ Mindre risiko for “Quiet Quitting”

 

Har du hørt om begrebet “Quiet Quitting”, men i tvivl om hvad det faktisk er?

Læs med i det her blogindlæg om quiet quitting, hvor vi går mere i dybden med tendensen og guider dig til, hvordan du skal håndtere det i din virksomhed.

Vi håber, indlægget her har givet dig tilstrækkeligt svar på spørgsmålet “Hvad er employer branding?”, og hvis ikke, så tøv endelig ikke med at skrive til os.