I kampen for at tiltrække og tilknytte gode medarbejdere betyder virksomhedens omdømme som arbejdsplads mere end nogensinde. Her er, hvad du kan gøre for at lykkes med Employer Branding.
Hos JJ Kommunikation opererer vi med en model for Employer Branding, der sikrer, at din indsats skaber et godt grundlag for, at virksomheden bliver valgt til af nye medarbejdere, og at dine nuværende medarbejder i højere grad vælger at forblive på arbejdspladsen.
De seneste tal fra Ballisagers Kandidatanalyse viser, at mens fem procent af de beskæftigede søger nyt job, er hele 41 procent åbne for at skifte job, hvis det rigtige skulle vise sig. Det er derfor afgørende, at du i din Employer Branding-kommunikation henvender dig din målgruppe blandt de i alt 46 procent.
Her er seks trin, der hjælper dig til at få det maksimale ud af din Employer Branding-indsats.
1: Definer dine mål og din målgruppe
Som det første skal du gøre dig klart, hvad du egentlig vil opnå med din Employer Branding. Er det flere ansøgninger? Bedre medarbejderfastholdelse? Et ansøgerfelt med højere kvalitet eller noget helt fjerde?
Formuler også, hvordan din ideelle kandidat ser ud. Hvem er din målgruppe? Definér personaer baseret på interesser, uddannelse, værdier og andre parametre.
2: Analysér, hvor virksomheden står nu
På dette trin laver du en status over virksomhedens nuværende tilstand. Du ser på, hvor virksomheden står stærkt, og hvor der er forbedringspotentiale.
Gennemfør interne undersøgelser, workshops og interviews for at klarlægge, hvordan medarbejderne beskriver virksomheden som arbejdsplads. Nogle spørgsmål kan være: Hvad er fordele og ulemper ved at arbejde for virksomheden? Hvilken type person trives bedst hos jer? Hvad skal en god rekrutteringskampagne sige om arbejdspladsen?
Analysér virksomhedens data for medarbejderomsætning, engagement og feedback fra exit-interviews. Det giver jer et solidt grundlag for at vurdere
3: Formulér dit kernebudskab og læg en contentstrategi
Nu skal du sammensætte budskaber og strategi for, hvordan din Employer Branding bliver kendt af omverdenen.
På baggrund af det interne arbejde kan du nu udvikle klare, tiltalende budskaber, der kommunikerer virksomhedens unikke kultur og værdier. Tjek, at disse budskaber passer til din målgruppe.
På baggrund af din definition af målgruppen samt udviklingen af budskaber er det desuden tid til at planlægge, hvilke typer indhold, du skal lave for mest effektivt at nå målgruppen. Du skal også planlægge, på hvilke kanaler, indholdet skal leve og deles, så du får den ønskede opmærksomhed.
4: Implementeringstid
Nu er det tid til at producere indhold og publicere det på de prioriterede kanaler. Det kan eksempelvis være virksomhedens karriereside, sociale medier eller intranet.
Hvis du for alvor vil øge budskabernes troværdighed og rækkevidde, er det også nu, du træner medarbejderne i at lave indhold om deres professionelle liv på sociale medier. Det styrker deres personlige brand og karrieremuligheder samtidig med, at virksomheden får værdifuld eksponering til et bredt netværk blandt de 46 procent, der er åbne for et nyt job.
5: Følg op
Nu er det tid til at se, hvad der er nået i forhold til de mål, du satte på trin 1. Har du opnået den ønskede trafik til karrieresiden? Hvordan ser det ud med antallet og kvaliteten af ansøgere? Er der feedback fra medarbejderne? Kort sagt: det her, du samler op og evaluerer for at kunne justere og optimere.
6: Løbende udvikling
Hvis du troede, at det stopper her, tager du fejl. Employer branding er ikke en statisk indsats, men en løbende proces med en lang tidshorisont.
Virksomheden skal fortsætte med at opdatere og tilpasse sin approach for at forblive relevant for både nuværende og potentielle fremtidige medarbejdere. Genbesøg de første trin i modellen og gå den igennem for at sikre, at du får succes.
Vil du have hjælp til at lykkes med Employer Branding i din virksomhed, enten den overordnede strategi eller enkelte trin i processen? Så kontakt os i dag.