Sådan beskytter du din virksomhed mod cyberangreb

Sådan beskytter du din virksomhed mod cyberangreb
Dato:

It-kriminalitet er et område i vækst. Antallet af hackerangreb på virksomheder er stigende, viser tal fra datalossdb.org, og derfor skal du beskytte din virksomhed med korrekt IT-sikkerhed.

IT-sikkerhed bør være på agendaen, da et hackerangreb kan have alvorlige konsekvenser for din virksomhed, lyder anbefalingen fra webudvikler Tais Roar Larsen, JJ Kommunikation:

»Som virksomhed bør man tage sine forholdsregler i takt med, at man i stigende grad konverterer data til digitale systemer, samtidig med at meget af medarbejdernes kommunikation foregår online via eksempelvis mails, hvor der er risiko for at blive hacket, hvis man ikke er beskyttet af IT-sikkerhed.«

Flere digitale angreb

Hos JJ Kommunikation tilbyder vi råd og vejledning til at beskytte din virksomhed mod hackerangreb. Og vi oplever desværre også, at IT-kriminaliteten har truet flere af vores kunder, som henvender sig for hjælp. I 2018 har vi på blot én måned haft tre henvendelser om hackerangreb, fortæller Tais Roar Larsen.

»Vi har hjulpet med at genoprette kundernes hjemmesider, og i den forbindelse har vi sikret dem mod fremtidige angreb. En hacket hjemmeside kan hurtigt føre til mistet omsætning, så det er afgørende, at hjemmesiden hurtigt kan komme op at køre igen, når uheldet er ude. Hver dag hjælper vi adskillige virksomheder med løbende optimering af hjemmesiden, så vi sikrer mod eventuelle angreb,« siger Tais Roar Larsen.

For at reducere risikoen for at blive angrebet mest muligt, kan du med fordel fokusere på følgende råd – del dem gerne med dine kolleger og dit netværk:

Gode råd til fremtidig IT-sikkerhed på hjemmesiden:

  1. Gem aldrig dine kodeord på din PC eller i din browser.
  2. Udskift regelmæssigt dine kodeord; vi anbefaler at skifte dit kodeord én gang om måneden.
  3. Brug lange, kryptiske kodeord med både tal, store og små bogstaver og specialtegn, men uden brug af navne eller ting, der let kan associeres med jeres brugernavn, mailadresse eller hjemmesidens navn.
  4. Installer aldrig plugins i systemet, der ikke ligger på den officielle WordPress plugin side: https://da.wordpress.org/plugins/
  5. Klik aldrig på links i mails fra personer, du ikke kender, eller som på nogen måde virker suspekt.
  6. Opdater siden regelmæssigt.
  7. Fjern suspekte brugerkonti og kommentarer fra siden regelmæssigt.
  8. Tag regelmæssigt backup af siden (alternativt benyt jer af Backup & Restore hos one.com).
  9. Scan regelmæssigt jeres PC’er for virus og malware for at undgå key-loggers’ eller andet, der kan gemme de kordeord, I indtaster.
  10. Sørg for at dit antivirus er opdateret.

Vil du vide mere om digitale trusler, og har du brug for en gennemgang af din hjemmeside i forhold optimering af fremtidig sikkerhed? Så kontakt os på tlf. 4659 0550 eller send os en mail.