Googler du modeller og metoder til kommunikationsstrategier, er SMART-modellen højst sandsynligt én af dem, der dukker op i søge resultaterne. Og det er ikke helt uden grund. Modellen er en gammel kending, som er god at bruge til at fastsætte målsætninger. Bliv klogere på SMART-modellen her.
Hvem står bag SMART-modellen?
Forkortelsen SMART blev første gang brugt af George T. Dornan tilbage i 1981 som hjælp til at formulere gode mål. Fidusen med forkortelsen/navnet er, at det både er forbogstaverne i de fem krav og samtidig er et ordspil. Dornan udviklede modellen med henblik på at hjælpe virksomheder og organisationer med både at opstille og opnå mål – både store og små, interne og eksterne.
Siden da er modellen og dens indhold blevet fintunet og tilpasset til mere moderne virksomheder, brancher og industrier – men også til at ramme et personligt plan, så man som individ faktisk også kan bruge SMART-modellen i sit private liv.
Uanset fintuning er modellens grundprincipper de samme, og det er derfor, det er en model, der stadig er bredt anerkendt og brugt i dag.
Hvad er SMART?
Helt grundlæggende er SMART-modellen et værktøj med 5 kriterier, der hjælper med at opstille nye mål eller optimere eksisterende mål for virksomheder og organisationer – og personer. Modellen er skabt til at hjælpe med at specificere mål, så der er større og bedre forudsætninger for succes.
I modellen indgår der fem kriterier: Specifik, Measurable, Achieveable, Realistic og Time-bound.
Specific (Specifikke)
Specifikke mål er mere håndterbare for alle virksomheder og organisationer. At vækste virksomhedens omsætning er fluffy og ukonkret. At vækste virksomhedens omsætning med 10% eller 10 kunder er specifikt.
Measurable (Målbare)
Det kan dokumenteres, at målet er nået. For eksempel ønsker vi med en Facebook-kampagne at opnå 10 leads, og det kan dokumenteres ved opsamlede kontaktinformationer gennem lead-formularer.
Achieveable (Opnåelige)
De opnåelige mål skal stemme overens med vores ressourcer og evner til at opnå målet. Er det for eksempel opnåeligt at få 1000 leads på en Facebook-kampagne, der kun har et annonceringsbudget på 500 kr.? (Nej, det er det ikke.)
Realistic (Realistiske)
De realistiske mål skal være i overensstemmelse med vores overordnede strategi og kampagnespecifikke strategi. Hvis vores fokus for eksempel er at udbrede kendskabet til vores virksomhed, er det ikke realistisk for samme kampagne at sætte mål om øget salg. Her kan du sammenligne med idéen om at skyde med spredehagl – man har større forudsætninger for succes med realistiske mål.
Heri ligger der også, at man som virksomhed skal overveje, om man selv har de ressourcer, der skal til for at opnå målene? Det er måske i virkeligheden én af de vigtigste kriterier, fordi jo hurtigere man når frem til et svar, des hurtigere kan man få uddelegeret opgaver – uanset om det er til en kollega in-house eller en samarbejdspartner eksternt.
Time-bound (Tidsbestemte)
Vores mål skal være tidsbestemte. Det vil sige, at vi sætter tidsrammer på vores kampagner og indsatser. At sætte en tidsramme på målet er med til at holde de ansvarlige medarbejdere til ilden. Det er med til at sørge for mere effektivitet, bedre planlægning og optimal udnyttelse af tiden.
Fordele ved smart modellen
Én af de klareste fordele ved SMART-modellen er, at den tvinger dig til at tænke grundigt over målene, være specifik og sætte flere ord på – og for nogle også at bryde målene ned i flere, mere overskuelige målsætninger.
Samtidig sørger modellen også for, at det er nemmere for dig at vurdere, om du har opnået målene. At ’få mindst 10 leads hjem i juli måned’ er mere konkret end at ”sprede budskabet så vi kan få flere leads”. Sidstnævnte er fluffy, ukonkret og svært at måle på. Det er det første ikke; har du fået 10 leads, eller har du ikke?
Et stort plus er også, at modellen tilskynder mere struktur og planlægning. Når man har konkrete mål, der skal være realiseret inden for en konkret tidsramme, tvinges man til at lave en handleplan og holde snuden i sporet.
Hvad bruger man modellen til?
Hos JJ Kommunikation bruger vi mål – og især SMART-modellen til opstilling af mål – i vores arbejde med (især) kommunikationsstrategier og strategisk kommunikation. Det gør vi, fordi vi er SMARTE med kommunikation.
Nogle kan se sig blind på, hvordan man bedst sætter mål for kommunikation og markedsføring, som er i overensstemmelse med forretningsmål. Tit handler det om, at man sjældent kan direkte overføre salgsafdelingens mål til marketingafdelingen. I mangel af bedre ender det ofte med lidt for fluffy og upræcise kommunikationsmål. Som for eksempel ’øget kendskab’, ’flere følgere’, ’nye leads’ og ’mere trafik på website’. Det er mål, som er svære at forsvare i deres evne til at understøtte forretningsmål. De er ikke md til at gøre kommunikationen målbar. Og de er ikke med til at sætte en retning eller sikre en bedre brug af ressourcer.
Det gør SMART-mål.
