PVC er ikke miljøvenligt, og det har kostet selskabet Liewood A/S, der markedsførte baderinge med netop den påstand, en bøde på 25.000 kroner. Sagen er et eksempel på, hvordan Forbrugerombudsmanden i højere grad er begyndt at gå efter virksomheder, der ikke kan stå inde for deres miljømarkedsføring.
Greenwashing – bevidst eller ubevidst – kan gå hårdt udover din virksomheds omdømme, og nu kan det også gå direkte udover bundlinjen. I starten af december førte en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden således til den første bøde for vildledende miljømarkedsføring.
Det var selskabet Liewood A/S, der måtte hoste op med 25.000 for at have markedsført nogle baderinge som miljøvenlige. Baderinge, som altså ikke var miljøvenlige.
I et par måneder i midten af 2020 havde virksomheden reklameret for, at baderingene var ”made from BPA free ecofriendly PVC”. Men den går ikke, mente Københavns Byret, på baggrund af Forbrugerombudsmandens vurdering.
PVC er et miljøskadeligt plastmateriale, konkluderede Miljøstyrelsen i en rapport i 2018. Derfor er udsagnet om ”miljøvenlig PVC” vildledende. Ligesom hashtagget ”#ecofriendly”, der blev brugt på Instagram og Facebook, er det i den sammenhæng.
Bøderne kan sagtens blive større – og flere
25.000 er selvfølgelig ikke en formue i sig selv, det er snarere det nyrestød til omdømmet, Liewood har fået, der gør ondt. Netop derfor er bøden værd at bide mærke i.
Den er nemlig den første af sin slags, men så afgjort næppe den sidste. I 2021 blev en praktisk kvikguide med regler og praksis for ”grøn” markedsføring. Siden da har Forbrugerombudsmanden ved flere lejligheder indskærpet reglerne over for diverse virksomheder. Men nu ser det altså ud til, at handskerne er ved at komme af.
»Virksomheder afholder sig fra at markedsføre deres produkter som bæredygtige, da det blandt andet signalerer, at produktionen af produktet ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for de kommende generationer.«
Christina Toftegaard Nielsen, Forbrugerombudsmand
Forbrugernes vagthund har fået en øget bevilling på syv millioner kroner årligt til at øge fokus på netop greenwashing. Dermed kan man nok godt forvente, at de over 40 sager, der lige nu er under behandling, vil føre til flere anmeldelser og altså måske også nogle økonomiske rap over fingrene.
Og de kan sagtens blive større fremadrettet. Ifølge erhvervsorganisationen Grakom havde anklagemyndigheden lagt op til en bøde på 250.000 kroner, men der var byretten altså mere nådig. Det er ikke nødvendigvis tilfældet i kommende sager.
Ingen greenwashing – men heller ikke greenhushing
Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen vil generelt anbefale, at »virksomheder afholder sig fra at markedsføre deres produkter som bæredygtige, da det blandt andet signalerer, at produktionen af produktet ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for de kommende generationer.«
Det, synes vi, her hos JJ Kommunikation, vil være en ærgerlig udvikling – og tendere til ’greenhushing’. Læringen er, at man som producent eller sælger skal være 100% sikker på, at de udsagn, man smækker på sit produkt, stemmer overens med virkeligheden.
At legetøj er økologisk kan ikke i sig selv begrunde, at det bliver markedsført som bæredygtigt. Det fik Føtex indskærpet i december sidste år. Skal vi hjælpe dig med at gøre din bæredygtigheds-kommunikation knivskarp?
