Det kan være svært at sætte rammerne for en ESG-strategi i en virksomhed, men i FN’s 17 verdensmål findes en vej, de fleste kan tage udgangspunkt i. Men du skal ikke bruge dem alle sammen.
Står du og din virksomhed foran jeres første ESG-rapport? Vil banken have sat flere ord på jeres strategi? Eller kræver jeres kunder at vide mere om jeres indsats for at tage ansvar for verden omkring jer?
Så har I brug for en ramme, både for selve arbejdet og for den fortælling, I skal bygge op omkring. Inspirationen kan komme fra mange kanter; andre virksomheder i jeres branche, myndigheder eller NGO’er.
Et meget konkret bud herfra er FN’s 17 Verdensmål.
Siden lanceringen i 2015 er Verdensmålene – Sustainable Development Goals eller SDG’erne – blevet særdeles populære og langt mere kendte end deres forgængere, de såkaldte 2015-mål (Millennium Development Goals eller MDG’er), der havde deadline ved udgangen af 2015.
Vi har selv en gennemgang af de 17 mål og hvilke muligheder, de rummer for virksomhederne, når det handler om at trække de enkelte målsætninger ind i det strategiske arbejde.
Inden man når så langt, ligger der en vigtig opgave i at udvælge de rigtige mål at gå videre med. For selvom samtlige 17 mål og deres 169 delmål er vigtige og værd at stræbe efter, så kan ingen organisation gabe over hele spektret.
At skære ind til benet
Specielt som mindre organisation er det derfor afgørende at skære ind til benet og tage fat i de (få) mål, man rent faktisk kan påvirke direkte. Det gælder derfor om at se på kerneforretningen og de aktiviteter, virksomheden er en del af samt det aftryk, de medfører.
Et godt udgangspunkt kan være tre-fire mål, og højst fem. Og det kan også være færre. Tag bare Grundfos, der i mange år brandede sig som en ’SDG 6-virksomhed’, med målet om rent vand og sanitet som omdrejningspunkt.
Som produktionsvirksomhed har man et forbrug af energi og ressourcer, man med fordel kan se efter i sømmene. Kan elforbruget reduceres gennem effektiviseringer eller opgraderinger? Kan man finde råmaterialer med et mindre aftryk? Kan man source tættere på produktionen og spare noget transport?
Her bevæger vi os i omegnen af mål 13: Klimaindsats, nærmere bestemt delmål 13.2 og dets indikator, der omhandler tiltag mod klimaforandringer og lavere udledning af drivhusgasser. Også mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion er i spil, hvilket kort fortalt handler om et mindre og klogere forbrug på tværs af alt fra byggematerialer til fødevarer.
Det er målsætninger, de fleste virksomheder kan spejle sig i, og som desuden kan skaleres til at passe det niveau, jeres organisation måtte befinde sig på. Det samme kan man sige om næsten alle de andre mål. Det afgørende er relevansen for netop jeres virksomhed.
Less is more
SDG’erne giver altså en håndsrækning til konkrete målsætninger og en ramme at arbejde inden for. Men mindst lige så vigtigt, så giver de et visuelt bidrag til din markedsføring. De farvede firkanter i alle regnbuens farver, og den tilhørende ’tærte’ i 17 stykker, har opnået stor udbredelse og genkendes af mange.
Når I har udvalgt jeres mål og sat gang i konkrete initiativer – og ikke før – kan Verdensmålene med fordel trækkes ind i jeres rapporterings- og marketingarbejde. Sæt hver enkelt mål op sammen med en grundig og præcis beskrivelse af, hvad I har gjort, gør nu og vil gøre fremadrettet for at opnå jeres målsætning.
Ligesom når det kommer til udvælgelsen af, hvilke mål I vil arbejde med på det strategiske plan, så er brugen af SDG’er i brandingsammenhæng i høj grad begrænsningens kunst. Less is more, som man jo siger, og faren for greenwashing – eller i denne sammenhæng ’SDG-washing’ – er overhængende.
Nøglen er derfor at vægte sine budskaber med omhu og sørge for, at der er konkret handling og dokumentation bag – uden at det bliver til greenhushing. I kan heller ikke bare tage en eksisterende proces og smække et verdensmål på, hvis ikke indsatsen er aligned med det specifikke mål.
Vil I have hjælp til at vælge de rigtige Verdensmål til jeres virksomhed og til at sammensætte en kommunikationsstrategi rundt om? Så kontakt os i dag.
