FN’s Verdensmål – sådan er din virksomheds muligheder
Med de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, har FN skabt masterplanen for, hvor verden bør bevæge sig hen ad i årene frem mod 2030. Det gælder inden for alle aspekter af dagligdagen for jordens befolkning, ikke mindst i udviklingslandene, og for naturen og miljøet omkring os. FNs verdensmål er samtidig en fantastisk skabelon for din virksomheds arbejde med ansvarlighed.
Du kan læse mere om de 17 verdensmåls oprindelse og betydning i dette indlæg, hvor vi også guider til, hvad du bør overveje, når du vælger, hvilke verdensmål du vil satse på i din virksomhed.
Her på siden vil vi gennemgå samtlige 17 Sustainable Development Goals (SDG’er) og ikke mindst, hvordan du kan indarbejde dem i din virksomheds bæredygtighedsindsats.
De 17 verdensmål
Klik og læs mere om verdensmålene her
17: Partnerskaber for handling
Her er dine muligheder
Ligesom verden er forbundet på kryds og tværs, så hænger de 17 SDG’er også sammen og er gensidigt afhængige på adskillige områder. Mål 17 kan på mange måder siges at være grundlaget for lykkes med de øvrige 16 af slagsen. Ingen kan løfte den opgave alene.
Uanset hvilke(t) Verdensmål eller delmål, I som virksomhed gerne vil arbejde med, så er der formentlig nogle andre, der er engageret i det allerede. Her er et partnerskab oplagt, så man ikke kommer til at udføre de samme opgaver flere gange, eller måske ligefrem modarbejde hinanden.
Ansvarlige investeringer i ligeværdige partnerskaber og direkte import er noget, der gør en forskel i udviklingsregionerne, og på det område står mange danske virksomheder med stærke kort på hånden. Har din virksomhed produktion i et udviklingsland, giver det indflydelse, der – som nævnt flere steder under de øvrige mål – kan og bør bruges til at styrke en bæredygtig udvikling.
Mål 17 handler også om at dele viden, data og metoder på vilkår, der ikke nødvendigvis er kommercielle, for at styrke kapacitetsopbygning og økonomi (herunder eksportmuligheder) i disse lande. Det kan være svært for danske virksomheder af konkurrencehensyn, så igen vil et tværgående samarbejde være oplagt.
Det siger FN: En realisering af Verdensmålene kræver stærkt globalt engagement og samarbejde, herunder i form af bistand fra de udviklede lande. Den er steget med 66 procent mellem 2000 og 2014, men samtidig oplever verden – ikke mindst udviklingslandene – at humanitære kriser, skabt af konflikter og naturkatastrofer, forsat kræver finansielle ressourcer.
I den forbindelse skal de udviklede lande blive bedre til at koordinere indsatsen for at øge sine investeringer og hjælpe udviklingslandene med at afvikle deres gæld, hvilket er afgørende for at opnå bæredygtig vækst.
Målet for FN er at styrke det globale samarbejde ved at støtte nationale planer for at nå alle verdensmålene. En styrket international handel og støtte til øget eksport fra udviklingslandene vil bidrage til at opnå et universelt, regelbaseret og retfærdigt handelssystem, der er fair, åbent og til fordel for alle.
16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Her er dine muligheder
Som et af de mest sikre, mindst korrupte og generelt mest stabile lande i verden, har Danmark (sammen med resten af Norden) og danske virksomheder en unik mulighed for at gå forrest og inspirere andre.
I din virksomhed kan I tage ansvar for at bekæmpe korruption og hvidvask, når det er muligt, og sammen med myndighederne kan I tage eksempler på den danske retsstat med ud i verden gennem eksempelvis principper om good governance i ledelsen og transparens i forretningsførelse og rapportering.
Dansk erhvervsliv kan bruge dets viden i internationale organisationer og fora, der arbejder med kapacitetsopbygning på alle niveauer, specielt i udviklingslande, til at styrke tilliden til statsapparatet, forhindre vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet.
Danske virksomheder med leverandører og samarbejdspartnere i lande plaget af korruption kan – og bør – stå fast og modsige sig en hver form for bestikkelse eller lignende, også selvom det måske kan gå ud over forretningen på kort sigt.
På samme måde kan danske virksomheder tage aktiv stilling og understrege vigtigheden af lighed for loven og modstanden mod lovgivning, der diskriminerer eller direkte kriminaliserer eksempelvis homoseksuelle eller andre minoriteter.
Det siger FN: Bæredygtig udvikling har trange kår uden fred, stabilitet, overholdelse af menneskerettigheder og effektiv regeringsførelse, hvilket desværre mangler i udtalt grad i netop de lande, der er længst fra at opnå de forskellige Verdensmål.
FN vil reducere alle former for vold, og gennem samarbejde med regeringer og lokalsamfund finde varige løsninger på konflikter og usikkerhed. Retsstater og menneskerettigheder skal styrkes, og udviklingslandene skal inddrages i globale beslutningsorganer. Ulovlige våbenstrømme skal stoppes.
15: Livet på land
Her er dine muligheder
Den danske natur er under pres, biodiversiteten halter, og det gennemkultiverede danske landskab trænger til nogle flere (urørte) træer og noget mere vildskab, hvilket også vil være med til at beskytte vores grundvand og at opnå vores CO2-reduktionsmål.
Din virksomhed kan tage stilling ved at vælge træ- og papirvarer fra certificerede kilder, gerne lokale, og tag del i skovplantningsprojekter, både herhjemme og ude i verden. Som bemærket under mål 13 er der dog ofte stor usikkerhed forbundet med projekter i udviklingslande, så lad være med at tillægge den slags for stor værdi, med mindre I da som virksomhed har ressourcerne til at monitorere indsatsen selv.
Har din virksomhed leverandører i udsatte områder, kan I engagere jer lokalt og bruge midler og indflydelse til eksempelvis at fremme bæredygtigt skovbrug og genplantning af fældede skovområder. Vælg produkter og råvarer – ansvarlig palmeolie, FSC-mærket produktionstræ og så videre – der ikke fører til afskovning eller pres på skrøbelige naturressourcer, herunder truede dyrearter.
Virksomheder i byggesektoren, der bruger træ i arbejdet, kan gøre en ekstra indsats omkring etablering og drift af bæredygtige produktionsskove, gerne i nærheden af deres produktion.
Det siger FN: Ligesom menneskeheden er afhængig af Verdenshavene som spisekammer og CO2-opsamler, så er vi det af klodens naturrigdomme på landjorden, ikke mindst de store skove. Og ligesom vandmiljøet er skove og landområder under massivt pres.
Det er essentielt, at økosystemer som skove, vådområder, tørre områder og bjerge bliver beskyttet og anvendt langt bedre og mere ansvarligt end i dag. Fremme af bæredygtig forvaltning af skove og standsning af afskovning er også afgørende for at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne.
14: Livet i havet
Her er dine muligheder
Som en stor søfartsnation har Danmark gennem årtier sat sit aftryk på Verdenshavene, og den position skal vi fortsætte med at udnytte fremover. Mange vil nok mene, at vi er forpligtede til det.
Den danske fiskerisektor bør arbejde entydigt i retning af bæredygtig fangst og skånsomme processer, der tager hensyn til både bestanden af fisk og havmiljøet i øvrigt. Både her, i shippingindustrien og i krydstogtsbranchen bør arbejdet med grønnere brændstofløsninger have høj prioritet. Brugere I scrubbere, så tag ansvar og undlad at dumpe det urensede vand i havet.
Selv hvis din virksomhed hører til på land, så har I stadig et ansvar at løfte. Tag stilling til jeres plastforbrug og spildevandsudledning, også af hensyn til flere af de andre mål, og køb MSC-certificeret fisk, hvis det er relevant. Tag ansvar for eventuelle leverandører i udsatte områder.
En lang række danske virksomheder arbejder med at indsamle og anvende havplast i deres produktion, mens andre arbejder med at indsamle affaldsplast fra floder og vandveje rundt om i verden. Begge tilgange tjener som beviser på, hvordan dansk ekspertise kan komme det internationale samfund til gode.
Det siger FN: Verdenshavene udgør det daglige levebrød for over tre milliarder mennesker, ligesom klodens oceaner absorberer omkring 30 procent af den CO2, der produceres af mennesker.
Havene er imidlertid under pres fra massivt overfiskeri, forurening og forsuring på grund af stigende vandtemperaturer, hvilket dræber både fiskearter og koralrev ved eksempelvis Australien.
Med mål 14 vil FN skabe en ramme for bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og kystnære økosystemer i forhold til landbaseret forurening og adressere påvirkningerne af havforsuring, blandt andet gennem bedre international lovgivning.
13: Klimaindsats
Her er dine muligheder
Klimaindsats er måske det mest kendte af alle 17 mål og et, som alle virksomheder, organisationer og myndigheder (og for den sags skyld også privatpersoner) kan og skal forholde sig til. En CO2-reduktion er samtidig et af de mest håndgribelige mål, man som virksomhed kan sætte sig, og der er altid nogle håndtag, man kan skrue på.
I din virksomhed kan I se på jeres strømforbrug, transportformer, affaldsmønster, indkøbsvaner og så videre, hele vejen til kødforbruget i kantinen. Ingen parametre er for små, og det er tilladt at starte med de mindste. Og træk jeres leverandører med ind i arbejdet også.
Sørg for at sigte efter reelle forbedringer; CO2-kvoter eller andre kompensationsordninger (carbon offsetting) holder ikke i længden. Bare fordi I (måske, for usikkerhederne er store) har plantet nogle tusinde træer i Afrika eller Sydamerika, giver det jeg ikke ret til at fortsætte en CO2-tung produktion, eller for den sags skyld kalde jeres produkter ’grønne’.
Det siger FN: Konsekvenserne af menneskeskabte klimaforandringer er enorme, både menneskeligt og økonomisk, med en årlig regning fra tropiske cykloner og oversvømmelser på adskillige hundreder milliarder kroner. FN har sat som mål at mobilisere 100 milliarder US dollars om året for at imødekomme udviklingslandenes behov samt bidrage til afbødning af klimarelaterede katastrofer.
Udover klimasikring i de udsatte nationer, ikke mindst fattige østater, så skal alle klodens nationer sætte ind for at sænke deres drivhusgasudslip, hvis det efterhånden berømte mål fra Parisaftalen i 2015 om at begrænse den globale opvarmning til højst to og gerne kun 1,5 grader over det før-industrielle niveau skal være realistisk.
12: Ansvarligt forbrug og produktion
Her er dine muligheder
Den danske produktionssektor er blandt verdens mest effektive, men vi kan altid blive bedre, ikke mindst når det kommer til affaldssortering, genanvendelse og energiforbrug. Generelt skal vi bruge færre ressourcer og udnytte dem vi bruger langt bedre, herunder fødevarer. Det skal din virksomhed også tage ansvar for.
En af de helt store industrier, som FN nævner lidt spredt under både mål 9, 11 og 12, er hele byggesektoren, som både i Danmark og på verdensplan rummer såvel enorme udfordringer som et kolossalt potentiale.
Opførelse og drift af bygninger tegner sig skønsmæssigt for 40 procent af verdens energiforbrug og CO2-udslip, og for at følge med migrationen fra land til by skal der bygges nærmest ufattelige mængder boliger og andre ejendomme de kommende årtier.
Byggesektoren, også i Danmark, skal blive langt mere ressourceeffektiv, ikke mindst gennem genanvendelse og koncepter som design for disassembly og udbredelsen af materialepas. Vi skal bygge mere i træ (fra bæredygtige kilder selvfølgelig), og de færdige bygninger skal bruge langt mindre energi. Fokus på certificeringer som DGNB, BREEAM, LEED og lignende er gode rammer for arbejdet.
Under mål 12 finder vi også delmål 12.6, der angiver at ’virksomheder skal opfordres til at benytte bæredygtig praksis og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus.’ Det er en opfordring, en lang række danske virksomheder allerede har taget til sig ved at udgive CSR-rapporter, måske via UN Global Compact, og den praksis er ingen virksomhed for lille til, det er ”bare” et spørgsmål om at definere sit ambitionsniveau.
Det siger FN: Den økonomiske vækst og øgede produktion, eksempelvis af fødevarer, der er omfattet af nogle af de nævnte mål, skal ske med et betydeligt mindre fodaftryk på naturen og ressourcerne end hidtil. Kunstig vanding står eksempelvis for ca. 70 procent af alt forbrug af ferskvand beregnet til menneskeligt brug.
Industrier, virksomheder og forbrugere skal genbruge langt mere og anvende langt færre naturressourcer, vi skal generelt mindske vores forbrug, og de varer, vi fremstiller, skal produceres på et langt mindre grundlag.
FN peger også på en halvering af det globale madspild per indbygger på forhandler- og forbrugerniveau som et vigtigt middel til at skabe mere effektive produktionsmetoder og forsyningskæder, og dermed en mere ressourceeffektiv økonomi.
11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Her er dine muligheder
Som bemærket under mål 9, så er den bæredygtige by betinget af et velfungerende transportsystem, der er både effektivt og miljøvenligt. Som virksomhed kan I promovere jeres cykelkultur og fokus på offentlig transport frem for privatbilen, og hvordan I kører på el, når det endelig skal være.
Generelt er privatbilismen en udfordring herhjemme, også for mål 13. Coronapandemien har fået flere til at vælge den offentlige transport fra, og udrulningen af elbiler og infrastruktur til opladning går for langsomt, trods fremskridt de seneste år. Det kan din virksomhed også påvirke.
Affaldsforvaltning er et andet vigtigt punkt, hvor din virksomhed som absolut minimum skal løfte sin egen del af byrden. Minimering af affald (spild), ordentlig sortering og bortskaffelse samt genbrug/genanvendelse skal stå højt på dagsordenen.
Den danske tilgang med netop sortering, genbrug og (energi)udnyttelse er desuden en model, der med fordel kunne arbejdes efter rigtig mange steder i verden.
Den bæredygtige by er også inkluderende over for minoriteter af en hver slags, åbne for forskelligheder og lighedsskabende i sit udbud af muligheder, herunder uddannelse, rekreation, sportslige aktiviteter og socialt liv. Her kan Danmark og din virksomhed ligeledes tjene til inspiration.
Det siger FN: Tallene taler deres tydelige sprog. I 2050 vil 6,5 milliarder mennesker – svarende til to tredjedele af jordens befolkning – bo i byer. I 1990 var der ti megabyer med 10 millioner indbyggere eller mere. I 2014 er der 28 megabyer, som huser i alt 453 millioner mennesker.
Uden en ansvarlig fremgangsmåde, når det gælder planlægning, styring og byggeri i byerne, så er en bæredygtig udvikling i overensstemmelse med målene ikke mulig. Byerne skal gøres sikre og bæredygtige ved at garantere adgang til sikre og billige boliger samt opgradere beboelse i slumkvarterer. Bæredygtighed indebærer også investeringer i offentlig transport, skabelsen af grønne offentlige rum og forbedring af byplanlægning og bystyring på en måde, hvorpå der opnås både større deltagelse og inddragelse.
10: Mindre ulighed
Her er dine muligheder
Manglen på lighed er et endnu et af de parametre, der går igen gennem en lang række af udfordringerne indeholdt i SDG’erne, og som derfor også skal løses sideløbende med, at de øvrige mål bliver adresseret.
Ulighed er ikke kun noget, man finder i verdens udviklingsregioner. Indtjeningsgabet bliver også større herhjemme, med udviklingen på boligmarkedet som både indikator og driver. Din virksomhed kan tage aktiv stilling til at undgå løndiskrimination, og i øvrigt sørge for, at alle bliver inddrage, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet og religion.
Som virksomhed kan du desuden bruge den indflydelse, der følger med at eksportere til et marked, til at skubbe på for indførelse af den type finansiel regulering og overvågning, FN efterspørger. Før en transparent økonomisk politik med ordentlige lønninger (jf. mål 8) og øremærk dine investeringer til projekter og virksomheder, der fremmer lighed.
Det siger FN: Gabet mellem rig og fattig vokser stort set overalt på kloden, både i de enkelte lande og på verdensplan. Den voksende ulighed kræver handling i form af vedtagelse af fornuftige politikker, der vil styrke de laveste indkomstgrupper og fremme en større økonomisk inddragelse af alle samfundsgrupper uanset køn, race, religion eller etnicitet.
På global skala efterlyser FN bedre regulering og overvågning af de finansielle markeder og institutioner, samt større udviklingsbistand og udenlandske investeringer til de regioner, hvor behovet er størst.
9: Industri, innovation og infrastruktur
Her er dine muligheder
Den danske infrastruktur, herunder elproduktionen, skal gøres mere bæredygtig, hvis vi skal nå vores klimamål. Som industrivirksomhed skal man investere i grønne løsninger, vedvarende energi og tiltag til at minimere sit forbrug.
Det kræver innovation og nytænkning, som er et område, hvor danske virksomheder traditionelt står stærkt. Vi eksporterer allerede produkter, løsninger og i særdeleshed viden til hele verden, og mulighederne på den front bliver kun større i de kommende år.
Ligesom de 17 Verdensmål dækker mere eller mindre alle tænkelige aspekter af den globale udvikling frem mod 2030, så rummer mål 9 nogle forudsætninger, der er essentielle for langt hovedparten af den samlede vision. Og som eksportnation kan Danmark bidrage hele vejen rundt.
Det siger FN: På den måde er mål 9 på mange måder et understøttende mål for at kunne opfylde en stribe af de øvrige målsætninger. En af nøglerne til at sikre kvalitetsuddannelse til alle handler blandt andet om adgang til internettet, hvilket næsten halvdelen af klodens befolkning – 3,7 milliarder mennesker på verdensplan – stadig ikke har. Af disse bor 90 procent i udviklingslandene.
Også udviklingen af fysisk infrastruktur på transportområdet er afgørende, ikke mindst i takt med den store migration fra land til by, der er i gang lige nu, specielt i Afrika og Asien. Transport og industri skal så vidt muligt drives af vedvarende energi og generelt fungerer bæredygtigt.
8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Her er dine muligheder
Det danske arbejdsmarked er en omskiftelig størrelse, der kan være svær at komme ind på som nyuddannet, specielt med en anden etnisk herkomst end dansk. Din virksomhed kan tage ansvar ved at ansætte bredt, også i forhold til alder og andre minoriteter.
Danske virksomheder med internationale forsyningskæder spiller desuden en vigtig rolle ude i verden.
Stribevis af aktører i beklædningsindustrien får fremstillet tøj, sko og lignende i Sydøstasien, og her er du som arbejdsgiver – også indirekte via en underleverandør – forpligtet til at sørge for, at de ansatte får en ordentlig løn (living wage), ordentlige og sikre arbejdsforhold og -tider, ret til frie fagforeninger og adgang til lægehjælp i tilfælde af arbejdsskader.
Derudover hænger målet her også sammen med mål 4 – hvis forældrene tjener tilstrækkeligt til at holde husstanden kørende, behøver børnene ikke arbejde, og måske giver arbejdspladsen endda tilskud til materialer eller skoleuniformer, så uddannelsen kan passes. Og er der noget, der sikrer økonomisk vækst i et område, så er det ordentlig uddannelse.
Danske virksomheder med teknologier og løsninger inden for eksempelvis mål 6 og 7 kan med fordel engagerer sig lokalt og skabe holdbar vækst gennem reelle erhvervsaftaler, der styrker (empower er det dyre ord) lokalbefolkningen, ikke mindst kvinderne, og gør dem selvforsynende i modsætning til afhængige af udefrakommende hjælp.
Det siger FN: Trods tilbageslag på grund coronapandemien fortsætter verdensøkonomien med at vokse, og antallet af arbejdstagere, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet drastisk de sidste 25 år. I udviklingslandene udgør middelklassen nu mere end 34 procent af den samlede beskæftigelse, en tredobling de sidste 30 år.
FN vil fremme vedvarende økonomisk vækst ved at skabe højere produktivitet og teknologiske gennembrud. Det kræver fokus på politikker, der er gunstige for iværksætterkultur og jobskabelse, samtidig med at der skal indsættes effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, slaveri og menneskehandel.
7. Bæredygtig energi
Her er dine muligheder
Dette er et af de mest centrale mål for dansk erhvervsliv. En grøn omstilling af energisektoren er fuldstændig afgørende for, at Danmark kan nå 70 procents-målsætningen i 2030, og videre til netto-nul CO2 i 2050.
I takt med, at de fossile brændsler bliver udfaset, får alle hjørner af samfundet brug for mere vedvarende energi til alt fra bygningsdrift og industriproduktion over opladning af elbiler til udrulningen af Power-to-X-teknologien, der kan gøre den tunge trafik, containerskibene og flyene grønnere.
Derudover er grøn energiteknologi endnu et af Danmarks helt store eksportområder, ikke mindst i vindsektoren, hvor mulighederne er enorme verden over. Relaterede teknologier som energilagring, CO2-fangst og -opbevaring (CCS) samt energibesparende løsninger er også i høj kurs.
Er din virksomhed ikke i – eller blot i berøring med – energisektoren, så handler de åbenlyse skridt om at sikre sig, at man indkøber grøn strøm og naturligvis sparer mest muligt på den, ligesom man kan forsøge at få sine samarbejdspartnere til at følge trop.
Det siger FN: Alle skal have adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris, hvilket er en udfordring, der kun vokser i takt med verdens befolkning og mængden af mennesker, der bevæger sig væk fra ekstrem fattigdom.
Vedvarende energi bliver mere og mere udbredt, men produktionen har svært ved at følge med efterspørgslen, så FN efterlyser endnu større investeringer i sol, vind og termisk energi. Der skal ske en udvidelse af infrastrukturen og opgradering af teknologien i alle udviklingslande med netop bæredygtig energi for øje.
6. Rent vand og sanitet
Her er dine muligheder
Vandteknologi er et af de områder, hvor Danmark og dansk erhvervsliv skal udnytte sin status som vidensnation og bidrage med ekspertise til at løfte en enorm udfordring på verdensplan, som tillige også danner grundlaget for at håndtere flere af de andre SDG’er. Adgang til rent vand er eksempelvis en hjørnesten i forhold til at sikre sundhed og trivsel (mål 3) og kvalitetsuddannelse (mål 4).
På den hjemlige scene er grundvandet et oplagt fokusområde, som er værd at tage med. De danske grundvandsressourcer – og dermed vores drikkevand – er mange steder under pres, boringer lukker på grund af pesticidforurening og borgere er blevet forgiftet med blandt andet PFOS. For de relevante virksomheder er en politik om aktiv grundvandsbeskyttelse et must-have, og for andre kan det indgå i eksempelvis en klimaindsats via lokal skovrejsning.
Den enkelte virksomhed bør naturligvis være opmærksom på sit vandforbrug, og arbejde målrettet for at minimere overforbrug og spild, eksempelvis ved at anvende indsamlet regnvand hvor det er muligt.
Det siger FN: Vi skal sikre at alle klodens indbyggere har adgang til rent brugsvand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt. Svindende forsyninger af rent drikkevand er et stort problem, og vandmangel påvirker mere end 40 procent af verdens befolkning.
På grund af klimaforandringerne forventer FN, at hver fjerde verdensborger i 2050 vil være påvirket af netop tilbagevendende vandmangel. Det er derfor også afgørende, at vandrelaterede økosystemer som skove, bjerge, vådområder og floder bliver beskyttet og genoprettet, hvis vi skal afbøde problemet.
5. Ligestilling mellem kønnene
Her er dine muligheder
Lige løn for lige arbejde er stadig langt fra en selvfølge i alle brancher i dansk erhvervsliv, og kvinder i ledelse – som specifikt er undermål 5.5.2 – er fortsat en mangelvare mange steder. Derudover har #metoo kastet lys over en mange steder usund arbejdskultur, hvor kvinder har været udsat for kønsbaseret chikane, seksuelle krænkelser og til tider også vold.
Som arbejdsgiver i eksempelvis en SMV eller en større virksomhed er dette emner, du er nødt til at tage seriøst og ikke affeje på forhånd. Italesæt jeres psykiske arbejdsmiljø, sæt mål for kvinder i de øverste ledelseslag, etabler måske en whistleblower-ordning og skab en generelt inkluderende kultur.
Al erfaring peger på, at diversitet blandt de ansatte og på ledelsesgangen er godt for bundlinjen og din virksomheds omdømme, så argumenterne mangler ikke.
Det siger FN: Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. Der er store uligheder i adgangen til lønnet arbejde i nogle lande, og der er betydelige forskelle mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, herunder på lønsedlen. Seksuel vold og udnyttelse, ulige fordeling af ubetalt pleje og husligt arbejde samt diskrimination i offentlige beslutningsprocesser forbliver alle store barrierer.
Målet vil gøre en ende på alle former for diskrimination af og vold mod kvinder og piger, herunder skadelige skikke som børne- og tvangsægteskaber og kvindelig omskæring. I samfundet som helhed skal husligt arbejde – som for langt størstedelens vedkommende bliver udført af kvinder – anerkendes gennem offentlige ydelser, og så skal kvinder involveres langt mere i samfundets øverste lag, både politisk, økonomisk og så videre.
4. Kvalitetsuddannelse
Her er dine muligheder
Vi skal have bæredygtighed på skoleskemaet herhjemme, både i folkeskolen og i særdeleshed på erhvervsuddannelserne, hvor eksempelvis klimahensyn og genbrug bør være centralt på alle håndværksfagene. Det kan din virksomhed være med til at skubbe på for, ikke mindst hvis I hyrer lærlinge eller praktikanter direkte fra institutionerne.
Det danske uddannelsessystem er generelt blandt verdens bedste, og den viden kan din virksomhed være med til at bringe ud i verden.
Som kunde på en fabrik i en udviklingsregion bør du tage medansvar for, at ”dine” medarbejdere – også selvom de måske er ansat hos en underleverandør – får sendt deres børn i skole eller dagtilbud. Du kan selv være med til at stable undervisningstilbud på benene, sørge for materialer og fysiske rammer, eller etablere pasningsordninger til at tage sig af de små, mens mor og far er på arbejde.
Det siger FN: Alle skal have lige adgang til kvalitetsuddannelse og bedre muligheder for livslang læring. Stor fattigdom, væbnede konflikter og andre nødsituationer er dog store udfordringer, blandt andet i det vestlige Asien og Nordafrika, hvor krige har skabt en stigning i andelen af børn, som ikke går i skole.
Med mål 3 vil man sikre, at alle piger og drenge fuldfører en gratis primær og sekundær skolegang inden 2030, ligesom man sigter mod at give lige adgang til erhvervsuddannelser samt fjerne kønsrelaterede og økonomiske uligheder med henblik på at opnå universel adgang til en videregående uddannelse af høj kvalitet.
3. Sundhed og trivsel
Her er dine muligheder
Danskere scorer højt på en del kedelige statistikker, eksempelvis alkoholindtag, tobaksforbrug blandt unge, og dødsfald relateret til lungesygdomme. Sygefravær koster samfundet milliarder hvert år.
Alle virksomheder kan bidrage til at øge opmærksomheden på eksempelvis alkoholmisbrug, rygning og trafiksikkerhed. Tag hånd om dine ansatte ved at tale åbent om det på arbejdspladsen, tegn en ordentlig sundhedsforsikring, og etablér en inkluderende kultur, hvor eksempelvis overvægt ikke er et tabu.
Sunde og glade medarbejdere er en styrke for både virksomhed, de ansatte og samfundet på alle planer.
For virksomheder beskæftiget inden for lægemidler, hospitalsudstyr og lignende, er eksportpotentialet gigantisk, både på det materielle og det intellektuelle plan.
Det siger FN: Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. På verdensplan dør mere end seks millioner børn årligt, før de fylder fem. 16.000 børn dør hver dag på grund mæslinger og tuberkulose, som kunne være forhindret.
Hver dag dør hundredvis af kvinder under graviditet eller på grund af fødselsrelaterede komplikationer, og i udviklingslande foregår kun 56 procent af fødsler i landdistrikterne med hjælp fra trænede fagfolk.
Mål 3 rummer også målsætninger om styrket forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol, ligesom antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal sænkes.
2. Stop sult
Her er dine muligheder
Dansk landbrug er blandt verdens mest effektive og moderne, og heri findes klare muligheder for virksomheder i og omkring sektoren. Eksport af viden og udstyr rummer enormt potentiale i mange år frem, og dansk knowhow og ekspertise er en efterspurgt vare, også af FN, der vil fremme bæredygtige landbrugsmetoder.
Danske virksomheder kan også skubbe på den politiske dagsorden, eventuelt via interesseorganisationer og lobbyister, men mulighederne begrænser sig hurtigt, hvis man ikke er i landbrugssektoren. Dermed er vi tilbage ved donationer og finansielle støtteprogrammer, som i sig selv er glimrende, men altså ikke rigtig udslagsgivende på det store CSR-barometer.
På de interne linjer kan større virksomheder med egne kantiner tage ansvar for at servere noget ordentlig mad for sine ansatte, med fokus på både nærende og klimavenlig kost, og i forlængelse af det også minimere spild.
Det siger FN: Der skal sættes en stopper for sult på verdensplan, og alle mennesker - især børn og de mest sårbare – skal have adgang til tilstrækkelig og nærende mad hele året rundt. Ekstrem hungersnød og underernæring er fortsat en enorm barriere for udviklingen i mange lande.
Små-skala fødevareproducenter i lokalområderne skal gøres mere produktive, blandt andet gennem nyere teknologi, og deres indtægter skal fordobles, ligesom deres produktion skal gøres mere modstandsdygtig over for eksempelvis klimaforandringer og ekstremt vejr.
1. Afskaf fattigdom
Her er dine muligheder
Der findes også fattige i Danmark – antallet afhænger meget af, hvordan man definerer fattigdom i en dansk kontekst, hvilket er en længere diskussion – men problemet er trods alt ikke så udtalt herhjemme som mange andre steder i verden.
Man kan kaste sig ud i socialøkonomiske projekter, men det skal helst give mening i forhold til kerneforretningen. Ansæt måske mennesker med fysiske eller psykiske udfordringer, hvis I har funktioner i virksomheden, hvor det er relevant.
Generelt er den ekstreme fattigdom, manglen på social sikring og den høje grad af sårbarhed over for eksempelvis ekstremt vejr dog udfordringer, der først og fremmest skal løses uden for Danmarks grænser, ikke mindst i Sydasien og Afrika syd for Sahara, hvor 80 procent af verdens ekstremt fattige lever.
Derfor er mulighederne for de fleste danske virksomheder relativt begrænsede, når det kommer til at opfylde mål 1. Medmindre man som virksomhed er direkte engageret i udviklingsregionerne, så kan de fleste groft sagt ikke gøre så meget andet end at donere produkter, ydelser eller midler til diverse projekter, indsamlinger og lignende. Det er der bestemt ikke noget galt i som sådan, men det tæller ikke for alvor i CSR-regnskabet – det rører ikke ved din kerneforretning.
Det siger FN: Alle former for fattigdom skal afskaffes globalt. Selvom det er gået fremad i en længere årrække, så er opgaven stadig enorm. FN anslår, at coronapandemien har skubbet omkring 120 millioner mennesker (tilbage) ud i ekstrem fattigdom, defineret af Verdensbanken som havende en personlig indkomst på under 1,9 dollars om dagen – altså cirka 13 kroner.
Målet vil også gøre op med den store ulighed, der gemmer sig i statistikkerne. Kvinder lever således oftere i fattigdom end mænd på grund af ulige adgang til lønnet arbejde, uddannelse og ejendom.
Kontakt os og find ud af, hvordan du kan arbejde med CSR og bæredygtighed i din virksomhed
Hos JJ Kommunikation har vi specialiseret os i kommunikation om bæredygtighed og CSR, og har hjulpet flere virksomheder med at tage hånd om deres ansvar. Har du brug for hjælp til at fortælle om din virksomheds CSR-strategi, så ring eller skriv til Jan Jensen.
