Kom på forkant med 2023’s største trends inden for webdesign, og få værdifulde first mover-fordele i det kommende år. Sådan skiller du dig ud fra dine konkurrenter.
Champagnen er poppet, og James har snublet sig gennem ’The same procedure as last year, Miss Sophie?’. Kalenderen siger 2023 – et nyt år er begyndt. Lige så lærerigt det er at se tilbage på året, der var – lige så spændende er det at se frem mod året, der kommer.
Ingen kan sige, hvad fremtiden bringer – alligevel vil vi give det et skud. Vi har kigget dybt i glaskuglen og vil forsøge at forudsige hvilke trends, der kommer til at dominere the world wide web i 2023.
Interaktion som kommunikation
De bedste websites er designet med brugerne for øje. Det er ikke længere nok, at dit website er flot og farverigt. I dag skal et webdesign invitere til aktion og give de besøgende medbestemmelse over oplevelsen på sitet. Det stiller store krav til designet, der skal sikre, at de besøgende får den information, der søger.
Interaktive websites inviterer besøgende til at klikke, scrolle eller på anden måde interagerer med indholdet. Interaktion kan udspille sig i det små som mikrointeraktioner eller altoverskyggende parallax scrolling-universer (se eksempel her). Uanset omfang er målet at fange og fastholde de besøgendes opmærksomhed uden at gå på kompromis med udbredelsen af dine budskaber. Du skal derfor passe på, at interaktion ikke bliver unødig støj, men bidrager til dit websites samlede fortælling.
Interaktion gør mere end at glæde de besøgende. Den hjælper til større engagement og lavere bouncerate, hvilket er rent guf for Google.
Levendegør dine budskaber med animation
Du kan ikke komme udenom animation i 2023. Dit website er flot, jovist. Men det er dine konkurrenters også. I dag er det ikke længere tilstrækkeligt at være til stede online. Du bliver nødt til at gøre noget, som dine konkurrenter ikke gør.
Skil dig ud i et stærkt konkurrencepræget marked ved at tilføre animation til dit website. Animation er et effektivt redskab til at fange og fastholde opmærksomhed, gøre komplekse budskaber mere spiselige og øge din troværdighed. Og det er kun fantasien, der sætter grænser. Skab blikfang med animerede ikoner, eller giv de besøgende en unik oplevelse med animerede cursorer.
Brugervenlighed og funktionalitet er fortsat førsteprioritet. Animationen skal ikke støje, men understøtte din brandfortælling og forbedre brugeroplevelsen på kreativ vis.
Fuld fart frem med høj loadhastighed
Hurtig loadhastighed er hot. Lange indlæsningstider er not. Et langsomt website er direkte skadeligt for din SEO-performance og derfor placeringer i Google. Lange indlæsningstider vil ligeledes skræmme dine besøgende væk, og chancen for, at de kommer retur, er mindre end minimal. Det er derfor alfa omega, at dit website i 2023 er designet med loadhastighed for øje.
Vi har tidligere fortalt, at brugernes attention span i dag er kortere end en guldfisks. Det stiller naturligt høje krav til dit websites indlæsningstid – altså den tid, det tager at indlæse sitets indhold fra serveren hos din hostingudbyder. Alt over to sekunder anses i dag som langsom load. Heldigvis er der en del, du kan gøre, hvis dit eksisterende website er ramt af lange indlæsningstider. Det er dog en klar fordel, hvis loadhastighed har været en prioritet i selve designet af sitet.
Hvad tror du, fremtiden bringer?
Hos JJ Kommunikation er vi ’nerdy and proud’. Vores specialister har konstant føling med markedet og er altid på udkig efter nye trends og tendenser, som kan tage vores kunders markedsføring til nye højder.