Forårets messesæson står for døren, og mange virksomheder og organisationer er ved at være pakket og klar til en gennemført deltagelse på årets messer. Skal du på messe i år? Så læs med her.
Er I klar til at tage på messe?
Måske er alt jeres materiale trykt, bolsjerne har jeres logo på og firmabilens GPS er indstillet. Selve messestanden er klar til at blive sat op, så I er klar til at tage imod en masse glade messedeltagere, men har I også husket at gøre jer nogle tanker om, hvad der skal gøres og hvordan under messen?
Hvis ikke, så får du her nogle tips, du kan tage med på messe!
Tjek det tekniske messe set-up
Vi starter med det vigtigste, for det er så megaærgerligt at have det helt store tekniske setup af fjernsyn, LED-skærme, iPads, og whatnot, og så virker det ikke, når det gælder. Så husk for en god ordens skyld at komme i god tid, før messen åbner for de besøgende, så I har god tid til at tjekke alt det tekniske efter i sømmene – og god tid til at fikse det, hvis noget ikke virker, som det skal.
Brug ventetiden til at netværke
På nogle messer er der, efter vores erfaring, risiko for en del ventetid. Det kan for eksempel være, at de mange messedeltagere i løbet af dagen skal høre flere forskellige oplæg, så udstillingsområdet umiddelbart virker tømt for ‘potentielle leads’. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være! Brug ventetiden på at komme en tur rundt på messen og se, hvad der rører sig hos de andre virksomheder. Se det som en oplagt mulighed for at netværke med andre virksomheder eller potentielle samarbejdspartnere – måske endda de kan være leads.
De besøgende kan mærke, hvis du skynder dig
Det er måske fristende at haste sig en lille smule igennem de gode snakke med de besøgende på din stand, hvis du kan se, der går flere rundt og ser interesserede ud. Men lov mig, du giver dig god tid og gør dig umage med vedkommende, du snakker med. For de kan tydeligt mærke, hvis du haster igennem samtalen. Og det kan de andre også, og det sender et rigtigt uheldigt signal.
Vær glad for den interesse, der bliver vist og giv dig god tid til at fortælle og svare på spørgsmål. Der kan være potentiale i hver eneste af de besøgende. Hvem ved, om de ender som kunder, samarbejdspartnere eller måske endda medarbejdere en dag.
Think smarter, not harder
Du ved det, vi ved det, ja, alle ved det. Vi deltager på en messe med et formål om at skaffe interessante leads, der potentielt kan blive til kunder. Og på messer er der hundredvis af mennesker, der kommer for at se, hvad du og din virksomhed har at byde på. Derfor er det så utroligt vigtigt, når man er på messe, at man nemt og hurtigt kan samle informationerne ind på dem, der gerne vil høre mere.
Derfor: Hav en plan for din leadopsamling. Én ting er at samle leads op. En anden ting er at administrere info nemt, så man hurtigt kan følge op, når messen er slut.
Hellere for meget messemateriale end for lidt
Sørg for at have en fysisk flyer, brochure, visitkort, eller noget helt fjerde. Noget merchandise, du kan give de besøgende med videre, når de har haft en god snak med dig.
Også i selve i samtalen med de besøgende på din messestand kan det nogle gange være rart at have noget trykt materiale, man kan læne sig op ad og inkorporere i samtalen.
Så brug gerne tommelfingerreglen om hellere for meget messemateriale end for lidt, så dine besøgende har noget fra din virksomhed med hjem.
Er du i tvivl om, hvilken slags materiale, der er god at have med til messer? Bliv klogere på messematerialer.