5 råd der gør dig klar til messen i 2023

5 råd der gør dig klar til messen i 2023

En ny messesæson nærmer sig

Og du skal sikkert snart i gang med at forberede en messedeltagelse. Måske som du plejer og måske for første gang.

Tænk, hvis du kunne gøre dit arbejde med jeres messedeltagelse en smule lettere og bedre – både for dig selv og dine besøgende. Det kan du. Og det handler (ofte) om nogle små ting, som skal justeres for, at du når dine målsætninger og forbedrer dine resultater. Derfor giver vi dig vores bud på, hvad du skal justere for at gøre dig klar til årets messedeltagelse(r).

1. Sæt dig et mål for den enkelte messe

Med tydelige målsætninger for, hvad du vil have ud af at deltage på messen, bliver din indsats mere målrettet, og det bliver lettere, når du skal planlægge og følge op.
Derfor: Start med at spørge dig selv, hvad der skal til for, at dit mål er nået?

Hvad skal der være sket på messen for, det er en succes? Nye kundeaftaler, networking med eksisterende kunder eller salg? Når du har defineret dit mål, kan du planlægge dine aktiviteter.

For mange er målet “leads”, men begrebet leads kan være lidt fluffy, for der findes forskellige måder at definere, hvad et lead er. Det skal man altså gøre sig klart forud for messen:

Er et lead…

  • En der har skrevet sig op til nyhedsbrev?
  • En der har fået produktinformation og vil have tilsendt mere materiale?
  • En der har fået produktinformation og gerne vil holde et møde?
  • Eller noget helt fjerde?

2. Hvad er konceptet til messen?

Nu har du styr på dit mål, næste skridt er dit koncept.
Giv deltagerne på messen noget, de kan huske jer på. Skab en ’købsrejse’. Hvilke steps, vil I gerne ha’, at messegæsten skal igennem på jeres stand? Skal de se en video, før I tager kontakt og indleder en samtale. Skal denne samtale ende med udlevering af en flyer? Eller udfyldelse af et mail-sheet til senere opfølgning?

3. Få styr på dit udstyr til messedeltagelsen

Har du styr på logistikken? Tjek at dit udstyr understøtter dit koncept.

Hvad skal der til af udstyr for at få jeres koncept ud over rampen? Skal grafikken udskiftes, skal I have en video kørende, en konkurrence, aktiviteter undervejs, kuglepenne, vandflasker, bolsjer – you name it…

Lav en liste og få overblik. Spørg din udstillingsleverandør, hvordan de kan hjælpe med de ændringer, der eventuelt skal til.

På – især de større – messer bliver gæsterne bombarderet med udtryk og indtryk, så det er vigtigt at have noget, der skiller jer ud fra konkurrenterne. Noget, der gør, at I bliver husket, når messen er slut og de sidste balloner er punkteret.

4. Følg op, følg op, følg op efter messen

Start med at følge op allerede inden messen. Det gør du ved at sætte en dato i kalenderen og have materialet klart. Beslut:

  • Hvem der følger op?
  • Hvordan I følger op?
  • Hvornår?

Husker I at følge op på relevante leads fra messen?

En undersøgelse lavet af det amerikanske Center for Exhibition Industry Research fortæller, at mere end 40% af messedeltagere aldrig modtager det materiale, de bliver lovet på messen.

Der kan altså være utroligt stor værdi i at yde en aktiv indsats på leadopfølgning i kølvandet på en messe – messen er ikke slut bare fordi, standen er pakket sammen, og I er vendt retur til kontoret. Det er hér, arbejdet rigtigt går i gang.

5. Lav opfølgende pressearbejde

For mange virksomheder, der har været på messe, er det en fordel at runde sin messedeltagelse af med noget pressearbejde. Vi skal have det ud i verden (og relevante fagmedier), at I har været på messe – og at det har været en succes!

Det kan både være en pressemeddelelse, en betalt annonce eller en artikel skrevet som ‘redaktionelt indhold’.  Der findes mange måder at lave opfølgende pressearbejde efter en tur på messe. Det er helt afhængigt af jeres ressourcer.

Få hjælp til din næste messestand

Når du tager os med på opgaven, får du ikke et bureau, der bare designer din messestand. Vi hjælper dig også med at skabe værdi med dine aktiviteter på messen.

Skal vi gøre dig klar til din næste messedeltagelse og hjælpe dig med at få en masse gode oplevelser, glæde nuværende kunder og åbne dørene til potentielle nye kunder?

Send os en mail, og vi ringer dig op med det samme.
info@jjkommunikation.dk

Eller kontakt kommunikationsrådgiver Jan Jensen på telefon 2011 8550.

Husk: Messedeltagelse er ikke bare messedeltagelse. Den reelle værdi ved messer skabes med den rette strategi.