Jonas Vest Blichfeldt

Mediegrafiker og AI-specialist

4659 0550 4314 1406

Mediegrafiker hos JJ Kommunikation

Jonas Vest Blichfeldt arbejder som mediegrafiker og AI-specialist hos JJ Kommunikation. Han bidrager hver dag med sin brede værktøjskasse inden for grafik, visuel produktion og AI på tværs af både analoge, digitale og AI-drevne projekter.

Jonas er vores grafiske blæksprutte. Han arbejder med ombrydning af magasiner, produktion af trykt materiale, SoMe-grafik, videoproduktion, animationer og meget mere. Samtidig spiller han en central rolle i vores AI-arbejde, hvor han både underviser på vores AI-kurser og udvikler praktiske AI-løsninger, der hjælper kunder med at effektivisere arbejdsgange, samle viden og arbejde smartere med digitale processer. Det er tydeligt, at Jonas har flair for det visuelle og det tekniske, uanset om det er animation, mockups til websites, AI-workflows eller noget helt fjerde.

I sin fritid fordyber Jonas sig i udviklingen af AI-agenter og digitale workflows. Den nysgerrighed skinner igennem i hans arbejde her hos os, hvor han altid stræber efter at skabe kreative og brugbare løsninger, der tager udgangspunkt i vores kunders behov.

Jonas er uddannet mediegrafiker fra Roskilde Tekniske Skole. Vi har haft fornøjelsen af at følge hans rejse fra elev til færdiguddannet, da han tidligere har været mediegrafikerelev her hos JJ Kommunikation. Under sin uddannelse imponerede Jonas alle, da han sikrede sig sejren ved DM i Skills 2024.

Når Jonas ikke sidder bag rettet i hans toptunede og næsten Mujaffa-gejlede Suzuki Swift SPORT, kan du formentligt finde ham rundt omkring i det ganske land bag et kamera.