Kickstart dit salg med et nyt website

Kickstart dit salg med et nyt website

Hvis du drømmer om, at din virksomheds salg skal nå nye højder i 2021, er det vigtigt, at du har et website, der fungerer.

Overvejer du, om din virksomhed skal have et website, eller går du med tanker om at redesigne dit website? Så ved du, at det er en beslutning, der kræver en del overvejelser, og som ikke bliver truffet i løbet af én dag.

Det samme ved vi hos JJ Kommunikation. Vi har derfor udarbejdet en klar proces, der guider dig trygt gennem rejsen fra indledende behov til færdigt website. Du ved fra start, hvad der forventes af dig i de forskellige faser, hvor langt vi er i processen og hvem, du kan henvende sig til, hvis du har nogle spørgsmål undervejs.

Websiteprocessen hos JJ Kommunikation

Du bliver allerede præsenteret for websiteprocessen under første møde med en af vores rådgivere. Formålet er fra start at give dig et overblik over dit webprojekt og projektets forskellige faser.

Sådan arbejder vi med dit website

Faserne bliver altid tilpasset netop dit webprojekt, men et typisk projekt – uanset størrelse og omfang – indeholder som regel følgende faser:

  1. Opstartsmøde
  2. Tilbud
  3. Design
  4. Udvikling
  5. Godkendelse og launch

#1 Opstartsmøde

Opstartsmødet er det første møde, du har, med en rådgiver fra JJ Kommunikation. Her taler vi om, din virksomhed, hvad dit website skal kunne, og hvilke drømme og forventninger, du har til sitet.

For os handler opstartsmødet om at lære dig at kende, så vi kan designe et website, der både afspejler virksomhedens kernefortælling, stil og personlighed, og samtidig opfylder dine behov og forretningsmål.

Uanset om din virksomhed har behov for et online visitkort eller et inbound marketingredskab, står vi hos JJ Kommunikation klar til at hjælpe dig. Vi nøjes nemlig ikke med at lave visitkort-sites; Vi designer også websites med det formål at generere kundehenvendelser til din virksomhed.

Du bliver fra start tilknyttet en fast rådgiver, der er din primære kontaktperson gennem hele projektet.

#2 Tilbud

Efter opstartsmødet udarbejder vi en strategi og tidsplan for dit webprojekt; Hvilke anbefalinger har vi til dit website, hvor meget tid vil projektet kræve, og hvad vil det i så fald koste?

Ovenstående munder ud i et udførligt tilbud, der sendes til dig via e-mail. Vi kommer også gerne og præsenterer vores tanker og tilbuddet for dig, hvis du foretrækker et personligt møde.

Der kan skrues op og ned på forskellige parametre, og først når begge parter er tilfredse med tilbuddet indgås en aftale, og det viderearbejde med dit webprojekt går i gang.

#3 Design

Dit webdesign skal afspejle dit brand og visuelle identitet. Det er med til at gøre din virksomhed genkendelig over for kunder, samarbejdspartnere og ansatte. Derfor sker designprocessen altid i tæt samarbejde med dig og en af vores digitale designere; Du kender din forretning, dens historie og værdier. Du ved derfor altid, hvem der designer din digitale identitet.

Vores dedikerede digitale designere har stor erfaring med at udarbejde imponerende webdesigns, der kombinerer dine ønsker og behov med de seneste tendenser.

Webdesignet skal godkendes af dig, inden projektet rykker videre til udviklingsfasen.

Hvis du selv vil levere billeder og tekst til dit website, er det i denne fase, billederne skal afleveres.

#4 Udvikling

Når den digitale identitet er godkendt, går en af vores webudviklere i gang med at programmere dit websitet på dit domæne. Har du ikke et domæne, assisterer vi gerne ved køb af det.

Du bliver tilknyttet én fast webudvikler, der er ansvarlig for udviklingen af netop dit site.

Læs også: Sådan konverterer dit website besøgende til salg

Vi anbefaler ofte vores kunder at få deres website udviklet i WordPress, da det er brugervenligt, fleksibelt og har favorable muligheder, når det kommer til online markedsføring. Har du behov for et større eller specialdesignet website, vurderer vi hvilket CMS-system, der vil være til din fordel. Foretrækker du generelt et andet CMS-system end WordPress, ser vi på udviklingsmulighederne i dit fortrukne system.

#5 Godkendelse og launch

Dit webprojekt er nu nået til den sidste og afgørende fase. Når du har gennemset og godkendt det færdige site, trykker vi på knappen, og dit website er live på dit domæne.

Vi beder i den forbindelse Google om at crawle og indeksere dit nye site, så det hurtigst muligt bliver vist blandt Googles søgeresultater, eller redirecter eksisterende sider på Google til dit nye website, så dine nuværende organiske placeringer ikke går tabt.

Skal vi hjælpe dig i mål med dit webprojekt?

Kontakt os i dag