Til oktober lancerer Google Ads et nyt AI-drevet kampagneformat ved navn Demand Gen for alle annoncører på Google Ads. Lær mere om det nye kampagneformat lige her.
Enden er nær for Google Discovery
Siden 2019 har man kunnet oprette Google Discovery kampagner på Google Ads. Dette kampagneformat tillod annoncører at nå ud til eksterne platforme, såsom YouTube, Gmail, Google Discovery og lignende. Efter fire år har Google nu besluttet at introducere et nyt kampagneformat ved navn Google Demand Gen, som vil erstatte de eksisterende Google Discovery-kampagner.
Allerede nu har du mulighed for at tilmelde dig beta-versionen af Google Ads’ Demand Gen-format, der blev annonceret tidligere på året. Når du får adgang til beta-versionen, vil dine Discovery-kampagner automatisk blive opgraderet til Demand Gen. Uanset om du har mod på at teste det nye format i beta-versionen eller ej, vil du før eller siden blive tvunget til det: Alle nuværende Discovery-kampagner bliver nemlig opgraderet til Demand Gen inden begyndelsen af 2024.
Tilmeld dig Demand Gen-betaversionen via denne korte formular.
Hvad er Demand Gen?
Demand Gen-kampagner kombinerer billede- og videoannoncer på ét sted og kan bruges til at drive flere besøgende og konverteringer til dit website på tværs af YouTube, Discover og Gmail. Som annoncør vil du have mulighed for at se, hvordan dit kreative indhold vil se ud på tværs af Demand Gens placeringer.
Når du tilmelder dig Demand Gen-betaen, kan du udforske disse nye funktioner:
- Forskellige annonceformater i én kampagne: Du vil have mulighed for at eksperimentere med en række forskellige annonceformater, herunder short-form videos, karrusel-annoncer samt forskellige typer af billede-annoncer for at engagere dit audience mere effektivt.
- Lookalike-segmenter: Denne funktion hjælper dig med at finde kunder, der ligner dem, der allerede har interageret med dit brand gennem et specialbygget seed-audience, som du selv opretter. Dette kan være tidligere besøgende eller brugere som har besøgt et konkurrerende website, som du har udvalgt og tilføjet til dit seed-audience. I dit seed-audience vil du have mulighed for at teste fra et snævert til bredt perspektiv for at begrænse eller udvide rækkevidden af dit seed-audience.
- Unikke mål: Ligesom med Discovery-kampagneformatet kan du optimere Demand Gen efter konverteringer eller bruge budstrategier baseret på værdi (tROAS).
- Maximise clicks-budgivning: Du kan optimere efter besøg på webstedet og efter handlinger, der hjælper dig med at tiltrække værdifulde kunder til dit website.
- Annoncevisninger: Denne funktion giver dig mulighed for at få forhåndsvisninger, så du kan se, hvordan dine annoncer vil se ud på de forskellige placeringer og platforme, Demand Gen bliver fremvist på.
- A/B-tests: Optimér hvilke placeringer dine annoncer skal fremvises på og find den perfekte kombination for netop dine kampagner.
Hvad siger Google selv om det nye format?
Demand Gen blev ifølge Google »skabt for at hjælpe annoncører, der køber på sociale platforme med at finde og konvertere forbrugere med fordybende, relevant og visuelt kreativt indhold, der fanger opmærksomheden og skaber handling på det rette tidspunkt.« Sådan lyder ordene fra en talsmand fra Google i en pressemeddelelse lige her.
»Demand Gen driver konverteringer, webstedsbesøg og handlinger (som tilmeldinger og tilføjelser til indkøbskurv) på vores underholdningsfokuserede touchpoints – YouTube, inklusive Shorts, Discover og Gmail. […] I de kommende måneder vil vi dele flere ressourcer og best practice for at hjælpe med at sikre, at din opgraderingsproces forløber så gnidningsløst som muligt.«
Få hjælp til Google Ads
Hos JJ Kommunikation sidder vi klar til at få jeres website til tops på søgeresultaterne på Google – blandt andet med Google Ads.
Kontakt os i dag for at komme i gang.
Vi tilbyder skræddersyede løsninger inden for Google Ads og SEO, der passer til lige netop dine behov og forretningsmål.