Er du webudvikler?

Er du den sejeste til webudvikling, og har du styr på kodning af websider i de mest gængse CMS-systemer?

Så er du måske vores nye webudvikler. JJ Kommunikation vækster digitalt. Derfor søger vi en webudvikler med fokus på backend. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores frontend-udvikler samt vores grafikere.

Vi tilbyder en spændende og afvekslende hverdag med ansvar og daglige deadlines. Du skal trives med at arbejde selvstændigt, selv om opgaverne løses i tæt samarbejde med kreative grafiske kolleger samt kommunikationsrådgivere og journalister.

Din profil

  • Du har en baggrund som webudvikler, datamatiker eller anden relevant uddannelse.
  • Du elsker at kode og er på hjemmebane med blandt andet PHP og MYSQL samt mestrer udvikling af plugins og templates fra bunden.
  • Du er ambitiøs, elsker at blive udfordret på dine faglige evner og har en naturlig nysgerrighed for at være opdateret på de nyeste digitale trends.
  • Du har personlig gennemslagskraft og er god til at organisere, prioritere, styre og planlægge.
  • Du har kørekort B.

Stillingen er 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår, som modsvarer dine kvalifikationer.

Ekstern kommunikations- og marketingafdeling
JJ Kommunikation er et moderne kommunikationsbureau, som løser alle former for kommunikations- og markedsføringsopgaver for virksomheder og organisationer – herunder kunde- og fagmagasiner, produktion af journalistik, video, foto, grafiske produkter, webdesign og øvrigt digitalt materiale. Vi skaber værdi, mersalg og synlighed for kunderne, øger deres omsætning og styrker deres brand, så de tiltrækker de bedste medarbejdere. Vi har kontor i Roskilde, men vi har kunder og opgaver over hele landet.

Er du vores nye medarbejder?
Send os en ansøgning med CV og en kort beskrivelse af, hvordan du ser dig selv som medarbejder i JJ Kommunikation.

Ansøgningsfrist: 25. september kl. 12. Jobsamtaler afholdes løbende. Udvalgte kandidater skal gennemgå en test.

Ansøgningen sendes til direktør Mariann Jensen på mj@jjkommunikation.dk
Yderligere oplysninger: Mariann Jensen, tlf. 4659 0550.