Facebook har netop ændret designskabelonen på virksomhedssider. Det nye design hjælper dig med at få bedre kontakt til din målgruppe. Læs med og hør mere om, hvad det betyder for dig.

Hvis du eller din virksomhed har en Facebook-side, skal du være opmærksom på, at Facebook præsenterer et nyt design. Det nye design er specifikt for virksomheder og fremhæver vigtige oplysninger om din virksomhed – som åbningstider, priser og din menu, hvilket gør det nemmere for din målgruppe at komme i kontakt med din virksomhed.

Der bliver ikke ændret i, hvad dine fans på siden kan se – kun hvor og hvordan, de forskellige ting vises. Kontaktinformationerne er samlet øverst, og det betyder, at brugerne skal scrolle ned på siden for at se opslagene.
Det nye design gør det således muligt for brugerne hurtigt og nemt at finde relevante oplysninger om din virksomhed, læse anmeldelser af virksomheden og se kontaktoplysningerne. Derfor bliver det nu endnu vigtigere end før at udfylde sin ’Om’-tekst.

Hvad skal jeg gøre?

Du skal ikke selv foretage dig noget. Opdateringen sker helt automatisk og sletter ingen oplysninger på din side. Men vi anbefaler, at du udfylder din ’Om’-tekst fyldestgørende med link til dit website, åbningstider, adresse og så videre.

Få hjælp fra JJ Kommunikation

Er du i tvivl om, hvordan du sætter din virksomhedsside op eller udfylder din ’Om’-tekst, så kontakt JJ Kommunikation. Vi hjælper gerne og tilbyder også Facebook-kurser for både begyndere og øvede.

Kontakt os og hør mere.

facebook_screenshot_jjkommunikation