Jonas - ny mardarbejder

JJ Kommunikation fokuserer i stigende grad på online markedsføring og sociale medier. Derfor har vi ansat endnu en webudvikler. Mød Jonas Borneland Hansen og hør om hans arbejde og passion for faget.

Det er vigtigt for JJ Kommunikation at kunne give den rigtige rådgivning inden for online markedsføring og websites, så vi hver dag kan skabe værdi for vores kunder. Det skal vores nye webudvikler, Jonas Borneland Hansen, blandt andet hjælpe med. Jonas Borneland Hansen har stor erfaring med kodning af websites og har tidligere arbejdet som selvstændig webudvikler og udviklet musik med sin bror i virksomheden Borneland.

Hos JJ Kommunikation skal Jonas Borneland Hansen kode og designe websites fra bunden og arbejde med grafisk design.

Vi har spurgt ham, hvordan det er at arbejde hos JJ Kommunikation. Læs med og hør, hvad han vil fremhæve ved arbejdet hos JJ Kommunikation.

Hvordan vil du beskrive dit førstehåndsindtryk af JJ Kommunikation?

»Siden jeg trådte ind den første dag, er jeg blevet taget rigtig godt imod. Jeg var heldig at møde alle mine nye kolleger til den årlige sommerfest, inden jeg rigtigt startede. Dér tænkte jeg, at det var nogle rigtig søde og imødekommende mennesker, jeg skulle dele hverdag med – heldigvis er de lige så rare og hjælpsomme på kontoret, som de var første dag. Og så er det nogle enormt passionerede og dygtige kolleger, jeg nu deler arbejdsplads med – det er fedt.«

Hvad arbejdede du med før, og hvordan kan du bruge dine erfaringer i jobbet?

»Jeg har i mere end fem år arbejdet som selvstændig webudvikler, hvor jeg arbejdet med udvikling af websites, webapplikationer og grafiske løsninger. Jeg har derfor stor erfaring at vurdere, hvilke løsninger, der passer til den enkelte kundes behov. Lige ligeledes har jeg arbejdet med hele processen fra idé til slutprodukt på mange projekter og fået erfaring med hvilke dele, man skal være særlig opmærksom på for at komme i mål med et suverænt resultat.«

Hvad arbejder du med hos JJ Kommunikation?

»Jeg arbejder med dét, jeg virkelig brænder for. Nemlig CMS-systemer som blandt andet WordPress og Joomla og kodning fra bunden i blandt andet HTML, CSS, PHP, MySQL og jQuery. Og jeg laver samtidig også grafisk arbejde, såsom ikoner og elementer til nettet.«

Hvad er det bedste ved arbejdet hos JJ Kommunikation?

»Det bedste ved JJ Kommunikation er at være omgivet af dygtige kolleger, der altid bidrager med godt humør, humor og stor inspiration. Og så synes jeg, at det er nogle spændende arbejdsopgaver, der kommer ind ad døren. Det er fantastisk at kunne hjælpe kunder med det, man selv har som sin store passion og på den måde skabe værdi.«