Storytelling er historier, som virksomheden fortæller, og historier, som andre fortæller om virksomheden. Sidstnævnte skaber både muligheder og udfordringer for virksomheden. Her får du tips til, hvordan du får succes med din storytelling.

Virksomheder benytter storytelling til at brande sig selv ved at fortælle om deres værdier, identitet og successer og til at markedsføre deres produkter. Traditionelt set er det foregået ved envejskommunikation gennem virksomhedens egne mediekanaler eller via reklamer og printmedier – kanaler, som virksomheden i høj grad selv har haft kontrol over.

Kunden har magten

Med den digitale udvikling og de sociale medier har virksomheden mistet kontrollen over hvilke historier, der bliver fortalt om dens brand og produkter, og hvilke informationer, der bliver delt. Det er altså vigtigere end nogensinde før, at virksomhedens historier er autentiske og afspejler dens kerneværdier, så den fremstår troværdig og professionel. Kunden har magten, og træder virksomheden ved siden af, risikerer den at havne i en regulær shitstorm, hvor dårlig omtale på kort tid spreder sig som en steppebrand blandt kunderne og i medierne.

Gå i dialog med kunden

Allerbedst er det, hvis du kan få kunderne til frivilligt at fortælle og dele succesoplevelser, som de har haft med din virksomhed og dine produkter.

Kunderne er i stigende grad skeptiske over for reklamer og salgstaktikker og er langt mere tilbøjelige til at vælge et produkt eller en virksomhed, hvis den er blevet anbefalet af en ven. Derfor er det essentielt, at virksomheden er opmærksom på den nye magtbalance og går i dialog med kunderne om de historier, der bliver fortalt – eksempelvis på de sociale medier.

Ved at inddrage kunderne og lytte til og forstå deres holdninger og behov skabes der et tillidsbånd mellem virksomhed og kunde, og virksomhedens historier – og derigennem dens brand – fremstår mere troværdige. Det øger samtidig sandsynligheden for, at kunderne fortæller potentielle nye kunder om deres positive oplevelser med virksomheden.

Vil du vide mere om, hvordan du fortæller de gode historier om din virksomhed? JJ Kommunikation er eksperter i identificere og udvikle de historier, der afspejler virksomhedens kerneværdier.

Kontakt os her for mere information.