blog-linkedin-jjkommunikation

Som administrator af en virksomhedsside på LinkedIn har du før været begrænset til kun at kunne lægge et enkelt billede op med dit opslag. Men ved du, at du nu kan uploade op til ni billeder ad gangen, når du poster et LinkedIn-opslag?

Funktionen har været tilgængelig for administratorer et stykke tid, men vi møder desværre tit administratorer, som ikke er bekendte med funktionen, og får derfor ofte spørgsmål som: ”Kan jeg uploade flere billeder i samme LinkedIn-opslag?”

Svaret er enkelt – ja det kan du, og funktionen virker også på din personlige LinkedIn-profil. Men dog ikke når du eksempelvis deler en artikel med et link og et billede. Her tager vi dig igennem en miniguide, så du bliver introduceret til, hvordan du uploader flere billeder på én gang i samme LinkedIn-opslag, når du poster opslag på virksomhedssiden.

Sådan uploader du flere billeder i et LinkedIn-opslag

Det er ikke svært at uploade flere billeder i dit LinkedIn-opslag på din virksomhedsside. Fremgangsmetoden ligner den, du kender, når du uploader et enkelt billede.

Start med at vælge foto-ikonet og upload dine billeder.

img-uploader

Du kan uploade op til ni billeder i dit LinkedIn-opslag. Når du har valgt de billeder, du vil uploade, trykker du ’Åbn’, hvorefter billederne bliver indsat i opslaget.

opslå-jjkommunikation

Hvis du uploader mere end fem billeder i et opslag, vil det femte billede illustreres med et plustegn og indikere, at der er mulighed for at vise flere billeder.

Rækkefølgen på billederne bestemmes efter navnene på billederne – billede A kommer derfor altid før billede B. Ligesom store bogstaver kommer før små. Når billederne er uploadet, og de sidder, som du ønsker, er du klar til at indsætte dit LinkedIn-opslag. Afslut og upload ved at trykke på ’Opslå’.

linkedin-cirkel

Hvad kan du bruge flere billeder i dine LinkedIn-opslag til?

  • Som administrator af en virksomhedsside kan du benytte denne funktion til at skabe hurtigt blikfang gennem dine billeder – eksempelvis ved at illustrere en proces, der er forbedret. Du kan med fordel vise før- og efterbilleder, som viser, hvordan din virksomhed, dit produkt eller dine ydelser gør en forskel og skaber værdi.
  • Fang målgruppens interesse og øg deres nysgerrighed ved at lave et opslag, der ’tvinger’ dem til at klikke på det femte billede for at se udviklingen.
  • Lav visuel storytelling om din virksomhed eller dine produkter.

Vil du vide mere om markedsføring på LinkedIn, så kontakt JJ Kommunikation og få planlagt dit content.

#LinkedIn #Flerebillederietopslag

Kontakt os og hør mere.