Ny wordpress opdatering har fokus på sikkerhed

Ny wordpress opdatering har fokus på sikkerhed
Dato:

Er du træt af, at dit website ofte bliver hacket? Så har vi gode nyheder til dig. Den seneste WordPress opdatering, WordPress 5.2, der netop er blevet lanceret, kommer med markant højere sikkerhed end hidtil.

Den seneste WordPress opdatering kommer med et markant bedre og mere moderne sikkerhedsbibliotek (libsodium library) end nogensinde før. De automatiske opdateringerne til WordPress bliver fremover sikret med et public-key-signature-system, der helt enkelt betyder, at det bliver noget nær umuligt for hackere at forklæde deres malware som opdateringer til systemet.

Site health Check

WordPress 5.1 introducerede Site Health, som er en række funktioner med fokus på sikkerhed og hastighed. Site Health analyserer dit website og giver dig et overblik over de sikkerhedsrisici, dit website indeholder. Du får ligeledes et overblik over måder hvorpå, du kan fikse disse risici. Du finder Site Health under Tools. WordPress 5.2 bygger videre på Site Health med Site Health Check. Site Health Check tilfører to nye sider, der skal hjælpe dig med at løse almindelige konfigurationsproblemer.

Site Health Check giver også webansvarlige en side, hvor de kan dele tekniske informationer om websitet, webserveren og databasen, som med fordel kan videreformidles til eventuelle webudviklere, der skal vedligeholde eller videreudvikle sitet. Du finder disse informationer under Info.

WSOD-beskyttelsestilstand

Sikkerhedsopdateringen har fået WordPress op på samme sikkerhedsniveau som Magento 2.3+ og Joomla 3.8+. Opdateringen gør det muligt for webudviklerne at sikre udvidelser og specialløsninger i WordPress markant bedre end tidligere.

Udover sikkerhed mod hackere og malware, indeholder opdateringen en såkaldt white-screen-of-death-beskyttelsestilstand (WSOD), der deaktiverer temaer og plugins med fatale PHP-fejl. Tidligere har det ikke været muligt at tilgå WordPress backend og fikse fejlen, men den nye WSOD-beskyttet tilstand gør netop dette muligt.

Vil du have mere information om online-sikkerhed eller WordPress og websites?

Kontakt os i dagfor en uforpligtende samtale om dit behov.