Bliv mobilvenlig eller bliv usynlig

Dato:

Mobilvenlighed har længe været et vigtigt parameter for Google. For nyligt kom det frem, at den populære søgemaskine ruller Mobile First Indexing ud for alle nye websites.

Hvis du endnu ikke har mobiloptimeret dit website, så er det nu, du skal i gang. Google har for nyligt rullet Mobile First Indexing ud for alle nye websites, og der går formentligt ikke længe, før den mobile indeksering også bliver rullet ud for eksisterende websites.

Ultimatummet er klart – bliv mobilvenlig eller bliv usynlig.

 

Den moderne købsrejse starter mobilt

Smartphonen har ændret verden – på flere måder. Den mobile lommecomputer har ændret alt fra vores sociale adfærd til vores kommunikationsadfærd, ligesom virksomheder har oplevet, hvordan smartphonen de seneste år har ændret vores købsadfærd.

Lad mig uddybe.

Det er både nemt og hurtigt at browse rundt på internettet mobilt, hvorfor flere og flere søger information online på deres smartphone frem for desktop. I dag starter 48 procent af forbrugerne deres købsrejse på mobilen, og den mobile e-handel er eksploderet i takt med mulighederne for mobile transaktioner. Faktisk bliver 34 procent af al e-handel i dag gennemført på mobilenheder (Hubspot).

Læs også: Sådan konverterer dit website besøgende til salg

Den udvikling har de bemærket hos Google. Den populære søgemaskine har længe haft mobilvenlighed som et vigtigt parameter for deres indeksering og rangering af websites, men først tidligere på året kom det frem, at Google officielt ruller Mobile First Indexing ud for nye websites.

Men hvad er Mobile First Indexing – og hvorfor er det vigtigt for dig? Det vil du være en del klogere på, når du har læst dette indlæg.

 

Hvad er Mobile First Indexing?

Mobile First Indexing betyder, at Google primært bruger den mobile version af dit website til indeksering og rangering. Det er med andre ord mobil-versionen af dit website, der bestemmer dine organiske placeringer i Googles søgeresultater.

Læs også: 6 vigtige SEO-parametre

Historisk har Google brugt desktop-versionen til indeksering og vurdering af websites relevans for brugernes informationssøgen.

Men sådan vil det ikke være fremover.

Da flere og flere brugere tilgår Googles søgemaskine fra smartphones, gennemgår og indekserer Google Bot i fremtiden alle nye websites primært på baggrund af mobil-versionen.

Ældre websites bliver fortsat evalueret på baggrund af det, Google kalder best practices, hvor både stationære og mobile parametre spiller en rolle. Det er dog ikke utænkeligt, at Google i fremtiden også ruller Mobile First Indexing ud for eksisterende websites.

Det er altså nu, du skal reagere, hvis ikke dit website skal blive begravet bagerst i Googles søgeresultater.

 

Den mobile brugeroplevelse er afgørende

Ikke-mobilvenlige websites kan være svære at se og bruge på mobile enheder. Brugeren bliver ofte nødt til at zoome eller minimere for at kunne læse indholdet til stor frustration. Den dårlige brugeroplevelse medfører med stor sandsynlighed, at brugeren opgiver, klikker væk fra websitet og aldrig kommer tilbage – og du mister en potentiel kunde.

Du kender det med garanti fra dig selv.

En undersøgelse har også vist, at 57 procent af mobilbrugere ikke vil anbefale et produkt eller en virksomhed, hvis virksomheden har et ikke-mobilvenligt website.

Lad mig opsummere.

Mobilvenlighed er altså afgørende for din virksomheds online synlighed og succes – uanset om du sælger havemaskiner til B2B, modetøj til fashionistaen eller forestillinger på det lokale teater. Sørg for, at dine besøgende får en god oplevelse af dit website – også når de besøger sitet fra deres smartphone.

Er dit website mobilvenligt?

Vi tilbyder gratis webanalyse af dit website. Du modtager vores uforpligtende analyse direkte i din indbakke.

Modtag gratis webanalyse