Opdager du en fejl i dit opslag på LinkedIn, kan du som administrator rette i opslaget.
Som administrator af en virksomhedsside på LinkedIn har du sikkert været irriteret over teknikken, hvis du har opdaget en slåfejl i dit opslag. Før skulle du kopiere opslaget, slette, indsætte, rette det og gemme det igen – velvidende at du mistede dine likes og kommentarer. Det er heldigvis fortid. For nu kan du redigere opslagene på LinkedIn, du slog op via startsiden, og bevare opslagets likes og kommentarer.

Hvordan redigerer man sit opslag på LinkedIn?
Du kan redigere teksten i et opslag, som du har delt på LinkedIn, ved at klikke på de tre prikker til højre.
Klik derefter på

Rediger dit opslag og afslut med gem.
Huskeliste til dit LinkedIn-opslag
Selvom du nu kan rette dine opslag til LinkedIn, anbefaler vi stadig, at du følger en huskeliste, når du skriver opslag til LinkedIn – det sparer tid og hjælper dig med at undgå fejl.

  1. Korrektur: Få en kollega til at læse dit opslag igennem for fejl.
  2. Fang din målgruppe: Konkurrencen er stor på de sociale medier, så sørg for at vække opmærksomhed med blikfang i form af et spændende billede eller en video og et interessant opslag.
  3. CTA – call to action: Fortæl din målgruppe, hvad du vil have dem til at gøre – skal de ringe eller besøge hjemmesiden?
    Vil du vide mere om markedsføring på LinkedIn, så kontakt JJ Kommunikation og få planlagt dit content.