Facebook tester in-app checkout funktion

Facebook tester in-app checkout funktion
Dato:

En mindre gruppe annoncører på Facebook har fået adgang til ny annoncefunktion. In-app checkout gør det muligt for brugerne at shoppe et produkt – uden at forlade appen.

Der er gang i den hos Facebook.

Tidligere på året kom det frem, at koncernen i fremtiden sætter privatlivet i fokus, og brugerne af det sociale medie bliver fremover eksponeret for mindre brandindhold og langt mere indhold fra relationer og grupper.

Læs også: Facebook sætter privatlivet i fokus

For nyligt kom det også frem, at tech-giganten vil skjule antallet af likes for brugerne på både Facebook og Instagram med det formål at forbedre brugernes mentale sundhed.

Læs også: Facebook vil skjule likes: Hvad betyder det for dig?

Nu er endnu et initiativ blevet annonceret – og denne gang er der gode nyheder til dig, der arbejder strategisk med Facebook som markedsføringskanal.

Facebook tester ny in-app checkout funktion for Facebooks dynamiske announcer. Funktionen gør det muligt for brugerne at shoppe de annoncerede produkter direkte i Facebook – uden at forlade appen.

Læs også: Shop direkte i Instagram

I forvejen er dynamiske annoncer en gave for e-commercere, da de automatisk promoverer de rette produkter til personer, der tidligere har vist interesse. Dynamiske annoncer har derfor ofte en langt højere konverteringsrate end Facebooks andre annonceformer, og in-app checkout vil med garanti give konverteringsraten endnu et boost opad.

Flydende købsrejse

Med den nye in-app checkout funktion sigter Facebook mod at skabe en flydende købsrejse for brugerne af det sociale medie til fordel for både forbruger, virksomhed og annoncør.

Hos JJ Kommunikation har vi store forventninger til in-app checkout, da funktionen fjerner barrieren mellem virksomhedernes dynamiske annoncer og brugernes købsbeslutning.

Den moderne forbruger er utålmodig og doven, og derfor kan ét klik, ét browserskifte eller en langsom loadhastighed stoppe forbrugerens købsrejse pludseligt. Facebook fjerner med in-app checkout denne barriere, idet forbrugeren shopper produkterne direkte i Facebook uden nogensinde at forlade appen.

Nu må vi bare vente på, at funktionen forhåbentligt snart bliver rullet ud i resten af verden.

Kontakt os, og hør mere!