Facebook sætter privatlivet i fokus

Facebook sætter privatlivet i fokus
Dato:

Privatlivet bliver omdrejningspunktet for Facebooks fremtidige opdateringer. Mark Zuckerberg åbnede i maj 2019 Facebooks årlige F8-konference med ordene ”the future is private”. Men hvilke konsekvenser får Facebooks nylige privatlivsfokus for dig som annoncør? Læs vores eksperters bud her.

I maj 2019 afholdte Facebook deres årlige F8-koncerence, som er en tech-konference for udviklere, entreprenører og tech-nørder. Her sætter Facebooks ledelse spotlight på de nyeste opdateringer, de nyeste teknologier og på fremtiden for Facebook-koncernens forskellige apps. Disse apps omfatter, udover Facebook-appen, Instagram, Messenger og WhatsApp.

Hvert år er der et overordnet tema, der skinner igennem de mange forskellige taler og events. I 2015 var video for eksempel et gennemgående tema, og i 2016 var det umuligt at komme udenom bots. I år var der over hele linjen stillet skarpt på privatliv og intimitet – til stor overraskelse for mange eksperter. Mere eller mindre alle talere under årets F8, herunder Mark Zuckerberg, gentog en version af sætningen ”fremtiden er privat”.

Facebooks vision har altid været social, og derfor kom det som en overraskelse for mange, at koncernen i fremtiden sætter privatlivet og intimiteten i førersædet. Men hvad kommer dette skiftende fokus til at betyde for dig som Facebook-annoncør?

Dårlig nyhed for Facebook-annoncører

Hvis du allerede arbejder strategisk med Facebook-annoncering, så kender du med garanti funktionen ’brugerdefinerede målgrupper’. Hvis du ikke allerede gør brug af eller har kendskab til ’brugerdefinerede målgrupper’, vil jeg anbefale dig at gå i gang med det samme. Det er her, der er størst chance for at skabe kvalitetstrafik på dit website og størst chance for at konvertere denne trafik til salg. Punktum.

Men – Facebooks nylige privatlivsfokus kan i fremtiden få store konsekvenser for kvaliteten af dine brugerdefinerede målgrupper. Facebook har netop annonceret deres ’Off Facebook Activity Feature’. Opdateringen betyder, at den enkelte Facebook-bruger i fremtiden kan se en oversigt over den data, som Facebook har om den enkelte bruger udenfor Facebook, herunder hvilke hjemmesider Facebook kan se, at du har besøgt ved hjælp af Facebook Pixel.

Ikke alene får den enkelte bruger i fremtiden mulighed for at se denne data, brugeren får også mulighed for slette den indsamlede data med bagudvirkende effekt og forhindre al fremtiden tracking af lignende data.

Hvis du ikke allerede har regnet det ud, så er annonceringen af ’Off Facebook Activity Feature’ en dårlig nyhed for dig som Facebook-annoncør. Opdateringen kan få store konsekvenser for kvaliteten af dine brugerdefinerede målgrupper i fremtiden, da disse målgrupper vil blive betydeligt mindre, hvis der er mange Facebook-brugere, der tager denne feature til sig. Du vil med andre ord nå ud til langt færre potentielle kunder med dine brugerdefinerede målgrupper.

Der er endnu ikke sat dato for lanceringen af ’Off Facebook Activity Feature’. Vi må bare vente i spænding.

Vil du høre mere om ’Off Facebook Activity Feature’ eller ’brugerdefinerede målgrupper’ generelt?

Kontakt os og hør mere