viewer_experience_jj-nyhed_web

Videocontent har længe været en integreret del af vores apps og websites. Men videoen skal ikke længere bare repræsentere virksomheden. Den er blevet en fast del af virksomhedens DNA og kundernes købsrejse – tag godt imod VX (Viewer Experience).

Videoindhold kommer til at fylde mere i fremtidens kommunikationsarbejde, viser blandt andet KOM magasinets kommunikationschefundersøgelse. Videoer bliver dog ikke længere blot brugt som en præsentation af virksomheden på hjemmesiden. De fungerer i dag i høj grad som en strategisk del af købsrejsen for et udvalgt købssegment, hvor kunderne via videoen bliver guidet igennem købsprocessen.

»Undersøgelser viser, at 86 procent vil stoppe med at bruge en app, hvis den ikke er brugervenlig. Denne holdning til brugervenlighed har haft betydning for den udvikling, vi ser i tilgangen til video. Viewer Experience (VX) handler om strategisk at hjælpe vores brugere på vores kommunikationskanaler igennem en købsrejse. VX gør alle dele af indhold mere autentisk, personligt og sammenhængende – både kommunikativt og visuelt, på tværs af medier og kommunikationsplatforme,«
siger chefrådgiver Jan B. Jensen hos JJ Kommunikation.

Han ser en tendens til, at flere kunder efterspørger video som en integreret del af deres website og sociale medieløsninger.

»Stadigt flere kunder har et ønske om produktion af video. Med video kan vi hurtigt fortælle brugeren mere om et produkt, end vi kan med eksempelvis en advertorial. Samtidig kan vi med VX supplere brugerens købsrejse med autentiske videoer, som gør det lettere at afkode, om et produkt understøtter brugerens behov – et godt eksempel på dette er Asos.com, som supplerer deres produkter med en kort video, så man kan se, hvilken pasform produktet vil have, inden man bestiller. Med VX kan vi simpelthen vise mere og på den måde øge brugervenligheden,« siger Jan B. Jensen.

Video understøtter købsrejsen

Hvor man før sagde, at content var det nye sort, ser vi en anden udvikling i mediebilledet. I dag tyder det på, at videocontent, herunder VX, bliver fremtidens foretrukne kommunikationskanal til at styrke brandingen af virksomheden på en ny og mere integreret måde, fortæller chefrådgiveren.

»Videoen repræsenterer ikke bare brandet. Videoen er brandet, og derfor skal medievalget altid nøje overvejes. Det handler om at vælge det medie, som strategisk understøtter købsrejsen. Asos.com er igen et godt eksempel, der her benytter en video om tøjstil til at understøtte deres brand awareness. Videoen henvender sig således ikke til målgruppen, som nødvendigvis sidder klar med Dankortet i hånden, men derimod dem, der søger inspiration og den vej igennem bliver ledt ind på hjemmesiden. Begge eksempler understøtter købsrejsen, men viser, at der er mange måder, hvorpå man kan arbejde strategisk med VX,« siger Jan B. Jensen.

Vil du vide mere om VX eller høre mere om mulighederne for video? Så kontakt chefrådgiver Jan B. Jensen på tlf. 2011 8550 eller jj@jjkommunikation.dk.

Kontakt os og hør mere.