JJ-Kommunikation_MD_v2

Skriftlig kommunikation handler om mere end at definere sin målgruppe og finde frem til det gode budskab. Teksten skal også være fejlfri – det signalerer overskud og øger virksomhedens troværdighed.

Det første sted kunden finder dig vil ofte være på din hjemmeside. Hvis hjemmesiden er fyldt med stave-, slå- og kommafejl, risikerer du, at din målgruppe misforstår budskabet – og at virksomheden fremstår uprofessionel. Det går ud over dit brand og din troværdighed, og i værste fald skræmmer du potentielle kunder væk.

Det lyder måske som en overdrivelse, men tænk over, hvordan du selv reagerer, når du ser en tekst fyldt med fejl. Får du lyst til at gøre forretninger med virksomheden bag? Eller tænker du ”gad vide om de kun sjusker med sproget?”.

Det samme gør sig gældende på de sociale medier og i e-mails. Bare fordi teksten på disse kanaler typisk er kortere og mere uformel, er det ikke ensbetydende med, at det er okay, at der er stavefejl. I den anden ende sidder dine kunder, samarbejdspartnere, kolleger og konkurrenter og læser med.

Her er tre gode råd, der sikrer, at din skriftlige kommunikation står knivskarpt:

1. Korrektur, korrektur og korrektur

Selvom du sikkert har læst din egen tekst igennem flere gange, så få en kollega til at kigge den igennem – det er så ærgerligt at opdage fejlen, når det er for sent at rette den. Især hvis det er din kunde, der opdager den.

2. Kend dit komma  

Mange, sætter alt, for mange kommaer, de forkerte steder og, det gør, teksten, sværere at, læse. Andre sætter på den anden side ingen kommaer heller ikke i lange sætninger så teksten bare fortsætter og det virker meningsforstyrrende. Irriterende ikke? Er du i tvivl om, hvor kommaet skal stå, så kommer du langt med at sætte kryds (ved navneord) og bolle (ved udsagnsord).

3. Få professionel hjælp

Måske synes du, at det er helt uoverskueligt at holde styr på komma- og staveregler, eller måske har du ikke ressourcerne til det. Det kan være en god investering at få professionel hjælp til at sikre, at dit indhold fremstår fejlfrit og professionelt.

JJ Kommunikation har mange års erfaring med skriftlig kommunikation og korrekturlæsning, der sikrer, at dine budskaber brænder igennem. Vores kommunikationsteam af specialister hjælper gerne med rådgivning og sparring omkring tekster til både digitale og trykte medier.

Kontakt os for en uforpligtende samtale.