De største social media trends i 2020

Dato:

Har du nogensinde spekuleret over hvilke trends, der vil dominere i fremtiden? Det har vi, og derfor giver vi dig vores besyv med de største social media trends i 2020.

Rådhusklokkerne er for længst stoppet med et ringe, og Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har traditionen tro ønsket Guds nåde mod Danmark. Kalenderen siger 2020 – ikke blot et nyt år, men et nyt årti. Lige så lærerigt det er at se tilbage på året, der var – lige så spændende er det at se frem mod året, der kommer.

Ingen kan sige, hvad fremtiden bringer – alligevel vil vi give det et skud. Vi har kigget dybt i glaskuglen og vil de kommende uger forsøge at forudsige hvilke trends, der kommer til at dominere inden for kommunikation og markedsføring i 2020.

Læs eller genlæs: De største webdesign trends i 2020

For få uger siden skød vi mini-serien i gang med nogle imponerende – og lidt skræmmende – forudsigelser inden for webdesign og webudvikling. Nu er tiden komme til at tage et kig på de trends, vi tror, kommer til at dominere SoMe-landskabet i år.

#1 En æra for nicheplatforme

Vi har set det før – nicheplatforme, der kommer ind fra højre, og disrupter markedet og måden hvorpå, vi bruger sociale medier i dag.

Det startede med Instagram, der fik alle unge under 25 til at poste kvadratiske billeder af alt fra deres aftensmad til outfits og rejser. Senere kom Snapchat med sine uforpligtende 10-sekunders chatmuligheder, og lokkende de unge væk fra Instagram.

For nyligt trådte en ny spiller ind på banen og blev de unges darlig på smartphonen – nemlig TikTok. Den kinesisk ejet video-app så dagens lys for første gang i 2016 og har siden oplevet stor popularitet blandt familiens yngste medlemmer. I dag har appen mere en 500 millioner aktive brugere på verdensplan, og antallet er stigende.

Facebook og Instagram har længe domineret, men vi ser flere og flere eksempler på brugere, der søger væk fra masseplatformene og hen mod platforme, der er målrettet mindre communities. B2B-virksomheder foretrækker LinkedIn til sociale aktiviteter, og gamerne søger mod Twitch.

Vi er overbeviste om, at der i 2020 vil dukke endnu flere af disse nicheplatforme frem.

#2 Back to social

I 2020 vil vi opleve en social revolution på de sociale medier. Det lyder paradoksalt – hvis ikke de sociale medier er sociale nu, hvad er de så? De er skam sociale, men de seneste år har mængden af brands og branded indhold taget over og domineret brugernes news feed på medier såsom Facebook og Instagram.

Læs også: Facebook sætter privatlivet i fokus

Det er slut nu – i hvert fald hvis man skal tro udmeldingerne fra Mark Zuckerberg og resten af Facebook-koncernen. De har fundet tilbage til rødderne og deres sociale fundament. Vi så allerede begyndelsen af den sociale revolution i slutningen af 2019, hvor både Facebook og Instagram fjernede likes for brugere rundt omkring i verden.

Læs også: Facebook vil skjule likes: Hvad betyder det for dig?

Revolutionen vil blandt andet medføre, at vi i fremtiden vil se flere og flere brands rykke mod gruppeorienteret marketing i mindre communities som en måde at efterkomme de sociale mediers fokus og forbrugernes efterspørgsel på privatliv.

Disse communities faciliteres af brands og består af eksisterende og potentielle kunder. Her kan brands levere mere personaliserede budskaber og interagere med medlemmerne på en meningsfuld måde. Medlemmerne kan ligeledes diskutere forskellige emner, dele deres oplevelser og søge løsninger på deres udfordringer.

#3 Social Commerce vil tage fart

De sociale medier, såsom Facebook, Instagram og Pinterest, er længe blevet brugt af brands til at promovere og sælge produkter og ydelser. Det er ikke nyt. Det nye er, at de sociale medier er ved at udvikle sig til en stærk retail platform.

Social Commerce er på vej mod at blive en indtægtskilde på lige fod med websites og fysiske forretninger – og udviklingen tager mere og mere fart, jo flere sociale medier, der introducerer direkte shopping- og betalingsløsninger.

Læs også: Shop direkte i Instagram

I slutningen af 2019 kom det frem, at både Facebook og Instagram tester in-app checkout funktion, der gør det muligt for brugerne at shoppe produkter direkte – uden at forlade de populære apps.

Læs også: Facebook tester in-app checkout funktion

Hvad tror du, fremtiden bringer?