Nyhed uge 10 - JJ Kommunikation

De fleste virksomheder har en hjemmeside, men et kritisk blik på strukturen kan være værdiskabende.

Mange virksomheder tilbyder at udvikle hurtige standardhjemmesider efter en skabelon uden at kigge nøjere på kommunikationen, som skal skabe værdi for virksomheden. Det er bedre at vende processen om – se på budskabet og formålet og opbyg hjemmesiden derefter.

En professionel hjemmeside er i dag lige så vigtig som jeres virksomhedsdomicil og indgangsparti. Kundernes købsrejse begynder et helt andet sted end for fem år siden, og en meget stor del af researchen er allerede foretaget på kundesiden, inden I overhovedet får en henvendelse. Det kan derfor friste at investere i en hurtig og smart hjemmeside, så jeres virksomhed tager sig bedst muligt ud, men det er sjældent det rigtige sted at begynde. I stedet skal I begynde med at afklare jeres strategiske budskab – altså for hele kommunikationen.

Jeres hjemmeside er ikke et mål for jeres kommunikation, men et middel for strategien. Den rigtige opbygning af hjemmesiden kan tage udgangspunkt i så forskellige formål som at tiltrække en bestemt type specialiserede medarbejdere, informere omkringboende om et larmende projekt, sælge produkter mere effektivt end konkurrenterne eller ganske enkelt underholde og fornøje med spændende læsning. Et webbureau uden kommunikationsøje kan udvikle flotte og fremragende hjemmesider, som slet ikke har gennemslagskraft, fordi jeres modtagere og jeres budskaber ikke er taget med i betragtning. Det er i bedste fald spild af ressourcer.

JJ Kommunikation udvikler hjemmesider i et samlet team af strategiske kommunikationsrådgivere, journalister, grafikere, webdesignere og fotografer – og den enkle løsning kan tit være den bedste. Vi har udviklet en række forskellige websites fra bunden, og vi har videreudviklet lige så mange eksisterende sider, som måske var groet lidt til og forsømt. Hvad der var godt og rigtigt for to, fire eller seks år siden kan være forældet og direkte misvisende i dag. Så kommer virksomheden hurtigt til at fremstå umoderne og mindre attraktiv som leverandør og samarbejdspartner. Det betyder i værste fald, at kunderne fravælger jer, og det er derfor centralt, at hjemmesiden bliver toptunet med jævne mellemrum.

Det kritiske blik kan I sagtens selv kaste på jeres hjemmeside, og vi hjælper gerne med indspark og rådgivning undervejs. Der er en række tekniske krav, som helst skal være opfyldt, for at hjemmesiden bliver fundet af søgemaskiner som Google – eksempelvis, at de enkelte undersider indeholder omkring 300 søgerelevante ord eller derover.